23948sdkhjf

Spadestik højest på DI Energis ønskeseddel

Branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis, efterlyser mere handling, hvis vi skal nå målene om vedvarende energi, herunder lykkes med energiøerne.

Det er ikke til at pakke ind og lægge under træet, det som energibranchens virksomheder ønsker sig, når det kommer til omstilling til vedvarende energi og etablering af energiøerne.

Derimod er ønskerne nærmere en slags gode råd til nytiltrådte flertalsregering.

Branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis, peger på, at branchen generelt mangler klarhed, når det kommer til opgaverne.

- De politiske aftaler, der sætter rammerne og kravene til processen er ikke fuldstændig skarpe. Der har vi et stærkt ønske om fra branchens side, at man bliver mere tydelig i sine krav, lyder det fra branchedirektøren.

Det handler især om de kvalitative kriterier, som Troels Ranis på vegne af branchen håber vil have en vigtig prioritering i udbudsprocessen.

- Det handler både om bæredygtighed og innovative kriterier, som vi mener bør give point og være afgørende for de tilbud, man vælger. Det er de største anlægsprojekter, vi nogensinde har set i Danmark, og derfor mener vi, det er relevant at opstille klare klimakriterier i forbindelse med udbuddene, siger han.

Danske virksomheder har fordel

Først og fremmest mener Troels Ranis, at udbudsprocessen og rammerne bør tilpasses til den virkelighed, som virksomhederne allerede står i.

- Det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering træder snart i kraft for alle større virksomheder, og det er noget, det danske erhvervsliv allerede arbejder indgående med, så derfor synes vi også, det giver mening, at man stiller de krav mere tydeligt i forhold til udbuddene, siger Troels Ranis.

Ikke bare er det et ufravigeligt krav til nærmest alle bidragere i værdikæden, når det nye direktiv træder i kraft i 2024, men skarpere kvalitetskrav kan ifølge Troels Ranis også give danske virksomheder en fordel i kampen om udbuddene.  

- Danske virksomheder har allerede arbejdet aktivt med bæredygtighed, og det er noget af det, vi kan differentiere os fra andre lande på. Vi tror på, at vi vil stå stærkere i en konkurrencesituation, når det gælder bæredygtighed, siger han.

Går for langsomt

Når branchedirektøren skal pege på en af de store udfordringer for omstillingen til vedvarende energi, så er det særligt processen fra beslutning til implementering, der er problematisk.

- Det går for langsomt i det hele taget, når det gælder omstillingen til vedvarende energi. Som det ser ud i dag, går der 9 år fra man beslutter at opføre havvind til at det er tilsluttet. Det er alt for lang tid, og det kan vi godt gøre hurtigere, siger han.

Men der er jo mangel på både hænder og materiale, så hvordan skal det kunne lade sig gøre?

- Selvfølgelig skal man også sikre adgang til arbejdskraft, kompetencer og materialer. Det er en udfordring, der skal løses samtidig med, og der ligger en stor opgave for os alle i branchen i at løse det, siger han.

Udover mere tempo er det også en forventning fra Troels Ranis' side, at man på Christiansborg kigger i den tidlige julegave, som DI Energi allerede i september gav politikerne.

- Vi har udgivet vores 26 anbefalinger til, hvordan vi når i mål med ambitionerne om vedvarende energi, herunder også opførslen af energiøerne. Den rapport ligger også på det nye folketings bord, og den vil vi tage udgangspunkt i og føre dialog med politikerne ud fra de anbefalinger, lyder det.

Er det efter jeres mening realistisk at etablere energiøerne efter den tidsplan, der er lagt?

- Ja, vi tror godt på, det kan nås, men det er klart, at der er en del ting, der allerede skal gøres i 2023, før vi overhovedet kan nå i mål, lyder det.

Ifølge ham er der mange gode visioner, men der mangler noget.

- Det er meget vigtigt, at der bliver sat handling bag alle de ord, som politikerne har meldt ud, ellers står vi med en politisk papirtiger, uden at der reelt set sker noget, siger han og uddyber med det, der står aller højest på branchens ønskeliste:

- Spaden skal i jorden. Det er det, vi mangler at se. Det går simpelthen for langsomt efter vores mening, lyder det.

Om planerne for energiøerne

De foreløbigt to energiøer bliver ét af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og har en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr., som svarer til ca. 4 Femernbælt-forbindelser og 5 Storebæltsbroer. Til gengæld vil de kunne grøn energi til millioner af mennesker i hele Nordeuropa.

I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø med platforme, som i 2033 bliver knudepunkt for 3-4 GW havvindmølleparker. Senest i 2040 skal øen have en kapacitet på 10 GW og være i stand til at dække forbruget af el for ca. 10 mio. husstande.

Energiøen i Østersøen, hvor de el-tekniske anlæg placeres på Bornholm, skal der produceres grøn strøm svarende til 3,3 mio. danske eller 4,5 mio. tyske husstandes elforbrug.

Kilde: Energistyrelsen

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Danmarks tredjestørste bro skyder op
Ungdomsboliger på vej ved Charlottenlund Slot
Havne- og kulturbad er klar til at blive bygget
IoT-virksomhed har ramt en guldåre med sensor-teknologi
Elektronikvirksomhed fremtidssikrer produktionen
DFDS hjalp med hunde og transport til Tyrkiet efter jordskælvet
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.314