23948sdkhjf

Passagerer blev fanget på krydstogtskib efter biologisk alarm

En passager taler på Twitter om "rejsen fra helvede", mens andre klager over aflyste udflugter

I en uge måtte et luksuskrydstogtskib, der skulle have lagt til i havne i New Zealand og Australien, sejle rundt i internationalt farvand uden at kunne lægge til noget sted, fordi der var fundet potentielt farlige mikroorganismer, alger og små dyr på skroget.

Nytårs-krydstogtet med skibet "Viking Orion" blev indledt i Auckland i New Zealand 2. juledag.

I stedet for de planlagte havneanløb i blandt andet Christchurch, Dunedin og Hobart på Tasmanien måtte skibet holde sig i internationalt farvand, da de potentielt skadelige organismer var blevet opdaget.

Heller ikke myndighederne i den australske by Adelaide ville tage i mod skibet, da der var frygt for, at skibet ville bringe fremmede arter ind i det australske økosystem.

Fartøjet blev mandag omsider renset i internationalt farvand syd for Australien, hvorefter det kunne sejle mod Melbourne.

Det norske rederi Viking har bekræftet, at der blev fjernet "en begrænset mænge af "standard hav-vækster" fra skroget.

Overvågningstjenesten MarineTraffic viser tirsdag, at skibet omsider er kommet i havn i storbyen Melbourne i Australien. Her får passagererne mulighed for at gå i land onsdag.

En passager siger til BBC, at flere om bord er frustrerede, efter at de har betalt i dyre domme for et krydstogt, hvor de ikke har fået lov til at foretage de udflugter, som var formålet med turen. En anden passager skriver på Twitter om "rejsen fra helvede".

Rederiet Viking skriver i en udtalelse til BBC, at der er behov for rengøring af skibet, og at passagererne vil få kompensation.

/ritzau/AFP

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Storcenter i Aarhus bløder fortsat butikker: Nu forlader stor detailkæde også stedet
Opråb fra ældreplejechefer: Besparelser har alvorlige konsekvenser for de ældre
Km-afgift: - Idiotisk at gøre det til et spørgsmål om prisen på en liter mælk
Coop kræver, at fødevareproducenter sænker priserne
Skibby: Hvor mange arbejdspladser forventes km-afgiften at koste?
Russisk spionskib gik verden rundt: Udstyret med Rockwool
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078