23948sdkhjf

Kommune stikker en finger i jorden inden udbud af storstadion til 650 millioner

Byggeriet af det nye stadion skal udføres i et partnersamarbejde mellem bygherre, arkitekt og entreprenør 

Efter et længere tilløb og med bred bevågenhed blev Aarhus' nye, 650 mio. kr. dyre fodboldstadion præsenteret i midten af december med det britiske arkitektfirma Zaha Hadid som vinder.

Nu står de også fast, at det længe ventede fodboldtempel skal udføres i et partnersamarbejde mellem Aarhus Kommune, Zaha Hadid som totalrådgiver og den hovedentreprenør, som kommunen vælger til bygge- og anlægsarbejderne.

Disse bygge- og anlægsarbejderne forudsættes udbudt marts 2023. Men inden det sker, gennemfører Aarhus Kommune en markedsdialog om projektet for at drøfte principperne for det kommende udbud af hovedentreprisen nærmere, herunder det efterfølgende partneringsamarbejde.

Entreprisekontrakt om 12 måneder

Af de 650 mio. kr., det nye stadion samlet er sat til at koste, er 585 mio. kr. afsat til selve stadionbyggeriet og totalrådgivningen, mens den resterende del går til afledte omkostninger, såsom nedrivning af det eksisterende stadion.

Skovens Arena

Skovens Arena, arbejdstitlen på Aarhus' nye fodboldstadion, er inspireret af skoven og de store træer i Kongelunden. Projektet er udarbejdet af Team Zaha Hadid Architects, Tredje Natur og Sweco.

Den arkitektoniske profil forholder sig tæt til sin historiske kontekst ved Stadion Allé, skoven og kirken. Karakteristisk er de hvide søjler, som er inspireret af de omgivende træers profiler – de strækker sig op, rækker ud og dækker områderne omkring stadion samtidig med, at de danner en kæmpe krone, der favner hele stadion.

- Vores forslag er inspireret af den omgivende skov og klubbens historie. Med projektet skaber vi et væld af offentlige rum, der kan bruges 365 dage om året, og stadion bliver et smukt vartegn for byen. Det inkorporerer de højeste standarder indenfor miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed i alle aspekter af designet og konstruktionen, siger Gianluca Racana, Direktør i Zaha Hadid Architects.

Medio januar 2024 er et helt afgørende tidspunkt i projektet, hvor det stiles efter, at der kan indgås en bindende entreprisekontrakt med en hovedentreprenør indenfor den økonomiske ramme, samt at den endelige lokalplan er politisk færdigbehandlet og offentliggjort.

Umiddelbart herefter kan nedbrydningsarbejder på det eksisterende stadionkompleks startes.

I byggeriets 2. fase, fra april til juni 2024, begynder arbejdet med dele af en ny hovedtribune, der ikke er så pladskrævende udenfor byggefeltet, altså primært fundamenter, kloak og lignende.

I superligapausen medio 2024 starter så næste fase med mere pladskrævende arbejder.

Ved afslutningen af superligaens efterårssæson 2024 følger så fase fire, hvor det er nødvendigt at indtage hele området til byggeplads for at kunne nå at færdiggøre resten af det nye stadion til den forventede indvielse i efteråret 2026, hvor der bliver plads til 24.000 tilskuere. 

Derfor er det nødvendigt, at ”en væsentlig del” af de nye tribunekonstruktioner er præfabrikeret og produceret inden byggeriets fjerde fase igangsættes på pladsen. Fodbolden må fra dette tidspunkt afvikles andetsteds.

Aarhus' nye stadion er del af det ambitiøse byudviklingsprojekt Vision Kongelunden, som rummer flere store idrætsfaciliteter og attraktioner og ligger i den store landskabelige sammenhæng mellem Aarhus Bugt og Marselisborg Skovene.

I august sidste år udpegede Aarhus Kommune en anden, central aktør i udviklingen af området. Team Holscher Nordbergs forslag ”Skovens rum” skal således være udgangspunkt for udviklingen af Kongelunden. Underrådgivere på vinderholdet er Kragh og Berglund, OVJ-Arkitekter, Hele Landet, SPVI.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109