OK 2023:
Hvad tror du bliver det eller de primære stridspunkter i forhandlingerne?
- Jeg tror, det er løn.
Og hvad er dine forhåbninger i forhold til den del?
- I en byggevirksomhed som vores, der udelukkende bruger dansk arbejdskraft og aflønner efter overenskomst og hovedsageligt akkord, ser vi hellere, at man hæver mindstelønnen frem for at hæve tillæg. Det bliver vi nemlig knap så hårdt ramt af økonomisk. Forklaringen er, at tillæggene udgør en procentdel af lønnen, og at vi betaler mere end mindstelønnen. På den måde bliver tillæggene dyrere for os. Men den prioritering er man nok fra forhandlernes side knap så interesseret i, fordi man i industrien bruger mindstelønnen meget.