23948sdkhjf

Lokalt og internationalt arkitekthold i kamp om central bypark i Aarhus

Parken forventes at være færdig samtidig med åbningen af kunstmuseet Aros' store, underjordiske udvidelse i 2025

Arkitekter fra ind- og udland søgte om at komme med i konkurrencen om Fremtidens Musikhuspark, en ny bypark, centralt i Aarhus.

Nu er konkurrencen kommet et skridt videre, idet seks hold er blevet til to. Et internationalt og et lokalt team med speciale i landskabsarkitektur er valgt til at gå videre i konkurrencen om at omdanne Musikhusparken.

De to teams er:

  • Inside Outside (Holland), Sleth og EKJ Rådgivende Ingeniører med ideen “Byens Park”.
  • Schønherr, Habitats og Morten Stræde med ideen “Aarhus Bypark”.

Forslagene kommer med det, der i en pressemeddelelse betegnes som "spændende overordnede bud på, hvordan en fremtidig Musikhuspark kan samle hele kulturområdet, styrke forbindelserne i byen og skabe gode rammer for hverdagsliv, aktiviteter og byliv".

Projektet forventes også at kunne inspirere andre byer, der skal anlægge nye parker. 

Detaljerne om Musikhusparkens indretning kommer først i den forestående fase to, hvor de to arkitektteams skal bearbejde og konkretisere deres ideer yderligere, inden den endelige vinder af konkurrencen findes til sommer.

Budgettet for den nye Musikhuspark er samlet 44,6 mio. kr. Realdania støtter omdannelsen af parken med op til 16,3 mio. kr. 

Fra 18 til seks til to

Musikhusparken skal omdannes i forbindelse med udvidelsen af kunstmuseet Aros med The Next Level, der blandt andet indeholder et nyt underjordisk galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrell.

18 tværfaglige teams fra ind- og udland havde søgt om at blive prækvalificeret til projektkonkurrencen. I alt blev seks teams inviteret til at komme med deres ideer.

De seks prækvalificerede arkitektteams var:

  • Schønherr, underrådgiver Habitats og Morten Stræde
  • Sted By og Landskab, underrådgiver Gjøde og Partnere Arkitekter samt Afry
  • C.F. Møller, underrådgiver Superflex og Moonn
  • Cobe, underrådgiver Moe og Vildskab
  • Detblå
  • Inside Outside, underrådgiver Sleth, EKJ Rådgivende Ingeniører

Konkurrenceprogrammet har blandt andet taget afsæt i en omfattende borgerinddragelse, hvor flere tusind aarhusianere bidrog med ønsker og ideer til fremtidens Musikhuspark.

Parken forventes af være færdig samtidig med åbningen af The Next Level i 2025.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219