23948sdkhjf

MT Højgaard finder køber til problemramt husbygger

Entreprenørkoncernen har indgået en optionsaftale om salg af Scandi Byg til førende træproducent

MT Højgaard Holding har efter alt at dømme fundet en køber til den trængte modulbygger Scandi Byg. 

Entreprenørkoncernen oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at der er indgået en optionsaftale om salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries A/S, der er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri.

- Vi er glade for at have indgået et forpligtende samarbejde og en optionsaftale om salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries, der som langsigtet ejer vil kunne skabe stabilitet og give medarbejderne de bedste betingelser for at udnytte mulighederne inden for modulbyggeri og skabe værdi for kunderne. Vi vil sælge Scandi Byg for at fokusere alle kræfter på vores bygge- og anlægsaktiviteter, der viser gode takter og fortsat byder på et stort potentiale for MT Højgaard Holding, siger koncernchef Henrik Mielke, MT Højgaard Holding.

Utilfredsstillende resultater

MT Højgaard satte gang i salgprocessen for Scandi Byg i december. Det skete, efter modulbyggeren i Løgstør gennem de seneste år har kæmpet med utilfredsstillende resultater som følge af et dårligt produktionsflow og manglende projektstyring.

Som led i det forpligtende samarbejde vil Nordic Wood Industries ifølge meddelelsen blive repræsenteret i Scandi Bygs bestyrelse. 

MT Højgaard oplyser, at den endelige salgspris vil bestå af variable elementer og først kan opgøres og offentliggøres ved Nordic Wood Industries’ forventede udnyttelse af optionen. 

Hvis optionen ikke udnyttes som planlagt senest den 16. oktober 2023, betaler Nordic Wood Industries 10 mio. kr. til MT Højgaard Holding.

Gennemførelse af salget vil være betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Opdateres...

Se nøgletal for:
Læs mere om: salg Modulbyggeri
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Storcenter i Aarhus bløder fortsat butikker: Nu forlader stor detailkæde også stedet
Opråb fra ældreplejechefer: Besparelser har alvorlige konsekvenser for de ældre
Km-afgift: - Idiotisk at gøre det til et spørgsmål om prisen på en liter mælk
Coop kræver, at fødevareproducenter sænker priserne
Skibby: Hvor mange arbejdspladser forventes km-afgiften at koste?
Russisk spionskib gik verden rundt: Udstyret med Rockwool
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282