23948sdkhjf

Ventilationsvirksomhed på vej i "absolut øverste liga" med stor udvidelse

Den nordjyske virksomhed Airmaster, der producerer decentrale ventilationsløsninger, har gennem de seneste år oplevet stor vækst og har i dag over 200 ansatte og omsætter for trecifrede millionbeløb.

Nu er de klar til at skrue yderligere op, og i den forbindelse har de netop indviet et spritnyt testcenter ved faciliteterne i Aars.

Det oplyser Airmaster i en pressemeddelelse.

Det nye testcenter er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og består af særlige lyd- og lufttætte rum, som gør det nemmere at teste Airmasters ventilationsprodukter under forskellige betingelser.

På den måde kan Airmaster optimere ventilationssystemerne, så de altid præsterer efter hensigten.

- Vi vil lave verdens bedste decentrale ventilationsløsninger, og derfor har det altid været naturligt for os at investere i viden og ressourcer. Testcenteret kommer til at spille en vigtig rolle, fordi vores specialister nu får optimale rammer til at teste vores produkter helt ned i detaljen til glæde for kunder og brugere, siger Chief Technical Officer hos Airmaster, Jesper Hyldgaard Mogensen.

Op i øverste liga

Med det nye testcenter på 400 kvadratmeter rykker Airmaster nu "for alvor op i absolut øverste liga", mener CCO Lasse Mikkelsen. Det danner grobund for øget fremtidig vækst i et marked, der mere end nogensinde skriger på optimering af indeklima og energieffektivitet.

- Vi befinder os i et yderst attraktivt marked med stor vækst, fordi flere og flere bliver bevidste om potentialet i udbedring af den eksisterende bygningsmasse og herunder indeklima. Det ses ved, at der investeres massivt i forbedring af indeklima i disse år. Blandt andet i Tyskland, hvor en del af vores omsætning ligger. Her afsatte den tidligere regering i 2020 op imod 7,5 milliarder kroner til forbedring af indeklima i landets offentlige institutioner, siger Lasse Mikkelsen.

Han fortæller videre, at de nye testfaciliteter også vil gøre Airmaster i stand til at få deres ventilationssystemer hurtigere ud til kunderne.

- Derfor forventer vi også fortsat stor efterspørgsel på vores produkter. Og med det nye testcenter kan vi nu fastholde og udvikle vores teknologiske forspring, ligesom vi holder os på forkant med de voksende krav, der sættes til både indeklima og energieffektivitet. Desuden kan vi sende vores løsninger endnu hurtigere i markedet, fordi vi effektiviserer vores produktudvikling markant, siger Lasse Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.094