23948sdkhjf

Dansk Håndværk: Boost energibesparelserne med billige statslån til boligejerne

Når regeringen nu ikke vil bruge en boligjobordning, så er Dansk Håndværks forslag, at der i stedet indføres et statsgaranteret energi-lån til boligejere, der gennemfører energiforbedringer

Ordrebøgerne svinder ind og telefonen ringer ikke, som den plejer hos landets tusindvis af håndværksvirksomheder. Særligt hos de virksomheder, der udfører arbejde for private.

Men ifølge Dansk Håndværk kan statsgaranterede energi-lån være en hjælp for både boligejere, erhvervsliv, klima og afhængigheden af energi.

- De stigende energipriser burde få boligejerne til at se huset efter i sømmene. Langt de fleste kan nemlig uden store omkostninger reducere deres energiforbrug. Det er ikke alene godt for varmeregningen, men også en håndsrækning til klimaudfordringen og afhængigheder af gas. Selv om det ikke lyder af meget, at hr. og fru Jensen efterisolerer og retter fejl på utætte døre og vinduer, batter det faktisk, hvis der virkeligt sættes ind. For det er netop de mange besparelser, der skal til, for at samfundet opnår den store forbedring, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen i en pressemeddelelse.

Boligejerne skal skubbes i gang

Men når telefonen hos landets håndværkere ikke ringer, så viser det, at boligejerne ikke er gået i gang. Presset fra inflation og stigende varmeregninger gør det nemlig svært at afse midler til forbedringer, der først betaler sig hjem over en årrække:

- I en tid, hvor vi kan afbøde virkningerne af det økonomiske tilbageslag, giver det rigtigt god mening, at skubbe meget mere på for at for energirenoveret de private boliger. Det vil både nedbringe Co2 udledningen, sænke udgifterne for hårdt trængte familier og tilmed holde virksomheder og deres ansatte i gang, mener Morten Frihagen og tilføjer, at regeringen tilsyneladende helt har opgivet at hente den gevinst, der er i boligmassen - også selv om de samtidigt kan modvirke de fire problemer på en gang. Men uden politikerne tror han ikke på, at vi kommer videre.

Et instrument der batter

- Når regeringen nu ikke vil bruge en boligjobordning, så er Dansk Håndværks forslag, at de i stedet indfører et statsgaranteret energi-lån, der gives til boligejere, der gennemfører en række veldefinerede energiforbedringer, der betaler sig selv hjem indenfor afdragstiden. Eksempelvis energirenovering, efter-isolering, udbedringer af fejl på husets klimaskærm, vinduer, døre, og uisolerede loftsrum, forklarer Morten Frihagen.

Selv om de fleste banker allerede tilbyder lån til energirenovering, peger Dansk Håndværk på, at det sker på normale markedsvilkår - og at det åbenlyst ikke er nok:

- En statsgaranti vil betyde at renten på lånet bliver lavere. Men først og fremmest vil den sikre at alle – også familier, som er økonomisk hård presset, pensionister, unge og familier med jobmæssig usikkerhed – kan blive godkendt til lånet. Og det er måske allermest i deres boliger, at forbedringer og fejlretninger kan gøre en forskel.

Dermed kan energi-lån blive et instrument, der batter på både klimaområdet, hjælper familierne i en vanskelig økonomisk tid og giver samtidigt en håndsrækning til de ansatte i virksomhederne, der lige nu overvejer om de skal opsige nogle af deres medarbejdere, understreger Morten Frihagen.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.078