Når Københavns gader i år, for 22. gang siden 1996, forvandles til en 2.4 kilometer lang racerbane med udfordrende sving og chikaner, bliver det med tilføjelsen af en ny og international klasse til Copenhagen Historic Grand Prix.
Der er tale om den tyske racerklasse Tourenwagen Legenden (TWL), der er en touringcar racerserie med legendariske biler fra bl.a. den hedengangne DTM-serie. Racerne spænder fra 1980'erne over 1990'erne til begyndelsen af 00’erne.