23948sdkhjf

Danmarks største containerhavn udvides med 43 hektar i ny aftale

Aftalen er dog noget mindre omfangsrig end den oprindeligt foreslåede udvidelse på 105 hektar, men er det muliges kunst, lyder det

Aarhus Havn, Danmarks største industrihavn, skal udvides med 43 hektar. Det har et flertal i kommunens byråd aftalt onsdag.

Det lykkedes endelig, og det er godt for dansk erhvervsliv Karsten Lauritzen, branchedirektør for DI Transport

Det skriver Århus Stiftstidende og flere andre medier.

Forslaget om at udvide havnen har fået kritik fra flere sider - blandt andet for at ødelægge udsigten og skade både klima og miljø. Området på 43 hektar svarer til 60 fodboldbanen. 

Brancheorganisationen DI kommenterer over for Søfart, at det er det muliges kunst.

- Det har været det muliges kunst, så vi er lettede og positive over, at der kommer en havneudvidelse i Aarhus, hvor 70 pct. af alt Danmarks containertrafik går igennem. Det lykkedes endelig, og det er godt for dansk erhvervsliv, for Aarhus og godt for Danmark, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør for DI Transport.

Mindre end halvdelen end ønsket

Aftalen er noget mindre omfangsrig end den oprindeligt foreslåede udvidelse på 105 hektar. En yderligere udvidelse kan dog senere komme på tale, ifølge avisen.

- Vi har samlet set lavet en bæredygtig og balanceret aftale om en udvidelse, siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) ifølge Århus Stiftstidende.

Han mener, at aftalen adresserer mange af de bekymringer, der har været rejst.

Ifølge Venstre er det muligt som følge af aftalen at se fra Mols til Marselisborg Slot i det sydlige Aarhus.

Det siger politisk leder og rådmand Christian Budde (V) til TV 2 Østjylland.

- I Venstre er vi først og fremmest glade for, at det lykkes at passe på den unikke udsigt udover bugten, som vi ved optager utrolig mange aarhusianere, siger han.

Aftalen er underskrevet af Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre og SF.

Havneudvidelsen har skabt stor debat. Sidste år foreslog flere partier i byrådet at sende forslaget til folkeafstemning.

Helt klar i 2039

Med udvidelsen etableres en ny ydermole, som forventes færdig i 2030.

Den samlede pakke af tiltag forventes at stå klar i 2039, ifølge Århus Stiftstidende.

SF er tilfreds med, at udvidelsen bliver mindre end planlagt.

- For os har det været vigtigt for første gang i byens historie at sikre, at et nyt stort anlægsprojekt ikke stifter klimagæld, siger Liv Gro Jensen (SF) i en udtalelse.

DI fremhæver, at udvidelsen er stor nok. 

- Det vigtigste er, at der nu kommer en havneudvidelse, som er tilstrækkelig stor til at imødekomme virksomhedernes fremtidige behov for at få varer og gods ind og ud af Aarhus havn. Samtidig er det godt, at man mindsker de øvrige påvirkninger - visuelt, havmiljømæssigt og ikke mindst i forhold til CO2, hvor man er for første gang i verden er landet på en CO2-neutral udvidelse, siger Karsten Lauritzen til Søfart.

/ritzau/Nordiske Medier

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.314