Bang & Olufsen - den danske hi-fi-producent fra Struer - har netop afsløret et nyt samarbejde med Ferraris Formel 1-team, Scuderia Ferrari.
Topchef, Kristian Teär fortæller, hvorfor netop sådan et partnerskab er interessant for Struer-virksomheden.
- Formel 1 er en fantastisk mulighed at styrke den globale synlighed af Bang & Olufsen brandet. Mere end 1,4 milliarder mennesker verden over ser Formel 1, og vi har samtidig mulighed for at lave events målrettet for vores kundegrupper i forbindelse med løbene.