Folk er splittede omkring landstrøm nord for Limfjorden
Det støjer og forurener luften med CO2, NOx og partikler, når fartøjer ligger til kaj og får strøm fra deres dieselgeneratorer. Det er helt ude af takt med den grønne omstilling, og derfor har flere havne fokus på at kunne levere strøm til skibene fra emissionsfrie landstrømanlæg.
Også i Nordjylland.
Her er landstrøm i løbet af et par år blevet en stor succes for Skagen Havn, mens der – af forskellige årsager – ryger langt færre kWh over kaj i de andre nordjyske havne. Det viser en rundringning.
På toppen af Danmark solgte Skagen Havn 1,6 millioner kWh i 2021 – det første år med et nyt landstrømanlæg til 10 mio. kr. – for så næsten at fordoble salget til 3,1 millioner kWh sidste år.
Den store fremgang glæder havnens bestyrelsesformand Niels Arnold Lund. Dels fordi det understreger værdien af investeringen, dels fordi øget brug af landstrøm er et skridt fremad i den grønne omstilling.
- Det er en positiv udvikling, at stadig flere fartøjer stopper dieselmotoren og vælger landstrøm til at trække generatoren, når de ligger ved kaj. Det sænker støjniveauet ombord og på havnen og øger luftkvaliteten til gavn for både lokalmiljøet og klimaet, siger Niels Arnold Lund.
Lille interesse
Skagen Havn har tilbudt landstrøm siden 2020, hvor den ikke havde den store interesse, ifølge Niels Arnold Lund:
- Men siden nogle af fiskerne så værdien i, at de ved at betale os for strøm kunne reducere deres CO2-udledning, mindske slitage på motorer samt spare olie og mandskabstimer, er det gået stærkt.
Væksten i fartøjer, der køber landstrøm i Skagen Havn, bygger bl.a. på, at havnen med sit konstante fokus på prissætning har formået at gøre tilbuddet økonomisk interessant trods de til tider tårnhøje elpriser.
Dertil kommer fleksibiliteten i anlægget, der kan have op til 10 fartøjer tilsluttet samtidig med individuelle spændingsniveauer og frekvenser. Desuden har anlægget i kraft af sin store kapacitet gjort det muligt at levere landstrøm til en målgruppe, man ikke tidligere kunne servicere: store, pelagiske fiskefartøjer. Netop denne kategori udgør en stadigt voksende del af Skagen Havns aftagere af landstrøm.
- Nu arbejder vi på at kunne tilbyde landstrøm ved losning af fisk, lyder det fra Niels Arnold Lund.
Stikket blev trukket ud
40 kilometer mod syd gennemførte Frederikshavn Havn for år tilbage et udbud på et landstrømanlæg, men siden blev stikket til projektet trukket ud.
Leveringstiden for infrastrukturen til anlægget var to år, og da Frederikshavn Havn, kommunen og Stena Line i 2021 indgik en aftale om senest i 2030 at besejle Frederikshavn-Gøteborg med to emissionsfri færger, blev ’Projekt Landstrøm’ overhalet indenom.
- De nye Stena Elektra-færger vil få et langt større behov for opladning i havn med landinfrastruktur, end hvad vores projekterede anlæg kunne levere. Derfor blev det stoppet, da det ikke gav mening at iværksætte en midlertidig løsning, forklarer Maria Dyhrmann Hyttel, kommunikationsansvarlig for Frederikshavn Havn.
Mobilt anlæg
Mens Frederikshavn Havn arbejder på en løsning, der kan matche kravene om landstrøm til Stena Elektra-færgerne, får en af havnens store aktører – Orskov Yard – i løbet af foråret leveret sit andet mobile landstrømanlæg. Det skal sammen med det eksisterende anlæg levere strøm til inddokkede skibe samt skibe, der anløber værftets kajer.
- Det nye anlæg har en stor kapacitet, kan levere strøm til flere skibe ad gangen med de spændinger og frekvenser, der er brug for. Vi ser en tendens til, at skibe i dok og ved kaj ønsker landstrøm i stedet for at bruge generatorer. Orskov Yard har stort fokus på den grønne omstilling, og når der er en efterspørgsel efter landstrøm, skal vi kunne levere den, siger Orskovs adm. direktør Lars Fischer.
Han ønsker ikke at oplyse prisen for Orskov Yards mobile landstrømanlæg.
En sløj forretning i Aalborg
I Aalborg Havn var landstrøm udset til at være et af de tiltag, der skulle mindske forureningen fra de krydstogtskibe, som anløber Honnørkajen. Lige indtil sidste efterår, hvor tanken om at etablere et landstrømanlæg blev opgivet.
Det skete efter en debat med stor vindstyrke mellem Aalborg Kommune og moderselskabet Port of Aalborg, hvor sidstnævnte endte med at få opgaven med at finansiere opførelsen af anlægget. En anslået udgift på 42 mio. kr.
Det skabte hverken højspænding eller begejstring hos Port of Aalborg. Rentabiliteten af et landstrømanlæg ved Honnørkajen er nemlig lav. Ikke mindst fordi krydstogtskibe i Aalborg Havn er en sløj forretning. Eksempelvis gav anløb af 40 krydstogtskibe i 2018 et samlet overskud på en halv mio. kr. Et plus, der næppe bliver større i år, hvor Aalborg Havn foreløbig har registreret besøg af 13 af de store fartøjer, der er ladet med turister.
Analyser i Hanstholm
På Hanstholm Havn er man i gang med at analysere data fra et nyinstalleret landstrømanlæg, som havnechef Søren Zohnesen forventer at se i drift ved udgangen af i år.
- Efterspørgslen efter landstrøm bliver stadig større, og vi glæder os til at tage anlægget i brug. Men ikke før systemet er tilpasset behovene i havnen, så ressourcerne bliver udnyttet ordentligt, siger han.
Hanstholm Havns anlæg, der har kostet i underkanten af en million kr., er tilpasset den nuværende flåde og har en kapacitet, der rækker op til de mindste pelagiske fartøjer.
Hirtshals Havn mangler basis
Hos Hirtshals Havn Krydstogtskibe ser man ingen af i Hirtshals Havn, og det samme gælder landstrømanlæg med stor kapacitet. For den nuværende besejling af havnen er ikke ideel til et anlæg af den type, ifølge havnens direktør Per Holm Nørgaard.
- Vi har faciliteter til at forsyne mindre fartøjer uden generator med strøm fra land, men at levere strøm til de større skibe, der anløber havnen, stiller helt andre krav og er en kompleks proces. Dertil kommer, at de store færger, der losser og laster mange biler og trailere på kort tid i havnen, ikke har et passende tidsvindue til at blive sluttet til et anlæg på land, siger Per Holm Nørgaard og tilføjer:
- Vi vil rigtig gerne sælge landstrøm i en større skala, og er klar til at investere i at anlæg, når det kan blive en gevinst for vores kunder. Det er der endnu ikke basis for i Hirtshals Havn.
På lidt længere sigt vil situationen dog ændre sig, mener Hirtshals Havns direktør.
- I vores analyse af fremtidige installationer og investeringer skal vi tage højde for EU's klimamålsætninger, der er vedtaget i aftalen ’European Green Deal’. Den vil formentlig fremsætte krav om, at alle europæiske havne fra 2030 skal kunne levere landstrøm til skibe, der ligger i havn, konstaterer Per Holm Nørgaard.
Artiklen er en del af temaet Samfund.