Der er fuld gang i produktionen af gigantiske monopæle hos Bladt Industries på Odense Havn Lindø. Men Bladt har et problem. Det er svært at få tilstrækkeligt med svejsere. Bladt har været nødt til at hente svejsere i udlandet.
- Jeg ville hellere have flere danske kolleger. Jeg så gerne, at der blev lavet en svejseskole her på Lindø. Jeg drømmer om, at vi kunne have 20 lærlinge herude, siger Anders Søe-Jensen, adm. direktør for Bladt Industries.