23948sdkhjf

Sabbat-job skræmmer unge væk fra velfærdsfag

Knap halvdelen af unge, der har arbejdet på skoler og i ældrepleje, er blevet afskrækket fra faget.

Sidste år blev omkring 60.000 personer optaget på en videregående uddannelse i Danmark, og af dem havde hele 42 procent - 24.000 - haft et job i ældreplejen, som lærervikar eller som pædagogmedhjælper, inden de begyndte at studere.

Men knap halvdelen svarer i en ny undersøgelse, at deres erfaringer i det, der ofte omtales som velfærdsjob, afskrækkede dem fra at uddanne sig inden for områderne.

45 procent af dem, der arbejdede som pædagogmedhjælper, svarer i undersøgelsen, der er fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at jobbet afskrækkede dem fra videre uddannelse til pædagog.

Det samme gælder for 47 procent af dem, der har haft job som lærervikar og hele 49 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen.

Det er overraskende tal, siger Bella Marckmann, chefkonsulent hos Eva og projektleder på undersøgelsen.

- Vi er kommet frem til, at de fleste af de unge trives godt i jobbet, og det er jo den gode nyhed. Men den dårlige nyhed er, at når vi spørger dem, om de er interesserede i at læse videre inden for det område, de har prøvet, er det knap halvdelen, der siger, at de er blevet afskrækket fra det.

- Det er jo ikke godt, når vi kommer til at mangle lærere, sosu'er og pædagoger i fremtiden, siger Bella Marckmann.

/Ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.084