23948sdkhjf

Dyre dråber bliver sat ind mod frosten i Superligaen

Det koster op mod 50.000 kr. om ugen at varme fodboldbanerne. Regningen betales mange steder med kommunale penge

Det er forbundet med forhøjede omkostninger at spille fodbold i Superligaen i de kolde måneder.

Med de nuværende frysetemperaturer og elpriser koster det flere steder op mod 50.000 kroner om ugen at varme banerne op, så der kan spilles fodbold i landets bedste fodboldrække i februar og marts.

Stadioninspektør på stadion i Viborg Lars Christensen vil ikke fortælle, hvor mange af kommunens penge han bruger på at varme banen op.

- Jeg skal vist ikke udtale mig om, hvor dyrt det er, men lad os bare sige, at det er dyrt.

- Jeg er kun interesseret i at slukke så hurtigt som muligt, for det påvirker mit budget ret kraftigt, siger Lars Christensen.

Stadioninspektøren fortæller, at han fra Viborg Kommune har et årligt budget til stadion, og at banevarmen æder en stor del af økonomien.

Han åbnede for varmen i begyndelsen af februar og fortsatte 16 dage frem, så banen var klar til forårspremieren 20. februar mod FC Midtjylland. Herefter lukkede han igen for varmen.

- Jeg tændte igen for den i mandags, og nu kommer den til at køre, indtil frosten er væk. Det er formentlig tre uger, måske fire uger, og så slukker jeg forhåbentligt, siger han.

Skulle Lars Christensen få problemer med at få pengene til at række, så må han henvende sig til kommunen og bede om flere penge. Og det har ikke været nødvendigt.

Netop fordi de fleste klubber i Superligaen lejer sig ind på kommunale stadions, så er det mange steder kommunerne, der skal betale, når varmehanerne under græsset kører.

Nede i jorden kan der ligge op til 30 kilometer rør, der skal fyldes med varmt vand. Priserne er dels afhængige af, hvor kold jorden er, og dels prisen på fjernvarme.

I den kommende uge kan temperaturen om natten ifølge DMI flere steder i landet falde til ned mod minus ti grader.

Formand for foreningen Groundsman Association Denmark Karsten Paaske oplever, at banevarmen er et ømt punkt i mange kommuner.

- Jeg tænker, at det er en dyr post, i forhold til hvad borgerne får ud af det. Kommunerne har ikke lyst til at fortælle, hvor mange penge de bruger på at varme banerne op, siger Paaske.

Han vurderer, at banevarme koster mellem 100.000 og 300.000 kr. om året.

- Mange kommuner vil generelt helst ikke bruge for mange penge på stadions, og der er heller ikke særlig mange klubber, der er parate til at tage den her omkostning.

- Regningen er med tiden blevet trukket ned over kommunerne, fordi vi nu spiller fodbold i Danmark i hele sæsonen. Engang spillede vi kun fra april til oktober, siger Karsten Paaske.

Selv om det er et licenskrav, at der er varme i banerne i Superligaen, så kan der måske alligevel være frost i banerne. Der er således forskel på, hvor god frostbekæmpelsen er på ligaens forskellige stadions.

I sidste weekend beklagede Viborg-anfører Jeppe Grønning sig over, at der var frost på banen i Horsens. Det sagde han, efter at Viborg havde vundet 3-0 over Horsens.

- Vi spiller på en bane, der er frosthård. Det er under al kritik at spille på en bane med frost på. Det er totalt farligt, sagde Grønning til Discovery efter kampen.

Martin Bjørn, der er chef for Forum Horsens, som står for driften af stadion i Horsens, er efter flere dages forsøg ikke vendt tilbage på hverken mail eller telefon.

Det er ifølge Karsten Paaske fra Groundsman Association Denmark svært for dommerne at vurdere, hvor længe varmeanlægget har været i brug, når de før kampstart skal vurdere, om det er forsvarligt at spille kamp.

- Dommeren har nok svært ved at vurdere det. Hvis han går ind og ser, at der er varme på anlægget, så kan han jo ikke se, hvor langt tid anlægget har været tændt.

- Rettighedshaverne vil formentlig også have sendt kampen for enhver pris, så jeg ved ikke, hvor meget dommeren reelt har at sige, siger groundsman-formanden.

I Lyngby Boldklub fortæller direktør Andreas Byder, at fodboldklubben har overtaget varmeudgiften fra kommunen.

- De sender regningen direkte videre til os, så det belaster ikke Lyngby-Taarbæk Kommune.

- Vi har fået en regning på 60.000 kr. for den første periode, som var på cirka ti dage, siger direktøren.

Tidligere har klubben brugt endnu flere penge på varme i banen.

- Da vi startede for fire år siden, var prisen langt højere. Dengang kørte vi på elvarme, og nu er vi på fjernvarme. Som jeg husker det, så var det op mod 10.000 kr. om dagen dengang. Nu er det 60.000 kr. for en periode, siger Andreas Byder.

Ifølge DMI's månedsprognose kan nattefrosten vare ved helt frem til slutningen af marts med temperaturer til ned mod minus fem grader.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079