Efter et 2022 med vækst på både omsætning og indtjening forventer Kemp & Lauritzen at bygge yderligere på i år.
Det oplyser adm. direktør Peter Kaas Hammer.
Teknikentreprenøren med hovedsæde i Albertslund har i 2022 løftet omsætningen til 3,3 mia. kr. og årets resultat til 66,2 mio. kr.
Forventningerne om vækst kommer, selvom virksomheden ser en stigende usikkerhed i markedet, hvor ikke mindst aktiviteterne inden for nybyggeri ventes at være vigende som følge af de højere materialepriser og det højere renteniveau.