Marstal Søfartsmuseum har netop fået besked om, at det har arvet en million kroner. Men gaven havde museet slet ikke modtaget, hvis et aktuelt - og kontroversielt - forslag bliver en realitet.
Der er to museer på Ærø – Marstal Søfartsmuseum og Ærø Museum. Økonomisk står det så skidt til for sidstnævnte egnsmuseum, at dets bestyrelse, kommunen og Kulturministeriet er kommet med en opfordring: Læg de to museer på Ærø sammen til ét.