Havvindmøller, elforsyning og energiøen og de kommende udbud for projektet er centrale temaer, under klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) besøg på Bornholm i dag.
Ministeren og en delegation af repræsentanter fra bl.a. Energinet, Energistyrelsen og Folketinget, besøger både arealet, hvor energiøens landanlæg skal bygges, og taler med borgmester Jacob Trøst (K) og andre lokalpolitikere om det kommende energiø-udbud og Bornholms rolle i den grønne omstilling.