23948sdkhjf

Togstationer skal sættes i stand for flere millioner

Stationer i Jylland samt på Fyn og Sjælland får store løft

Passagerer fra og til Kalundborg, Ringkøbing Ringe og Svendborg har ét til fælles; De kan glæde sig til en gennemgribende renovering af stationerne.

Pengene til istandsættelserne kommer fra en 350 mio. kr. stor pulje til mere trygge og attraktive stationer, der blev afsat i forbindelse med Infrastrukturplan 2035.

Der er afsat op til 20 mio. kr. til renoveringen i nordvestsjællandske Kalundborg Station, hvis omfang en projektering de kommende måneder skal afklare.

Det står dog allerede klart, at DSB med pengene får mulighed for at igangsætte en modernisering og totalrenovering af Kalundborg Station, så bygningen bliver mere indbydende og giver passagererne bedre servicetilbud.

I Ringe og Svendborg er der ligeledes afsat op til 20 mio. kr. til totalistandsættelse af hver af stationerne, så de bliver mere indbydende steder at opholde sig. Arbejdet skal se både udvendigt og indvendigt. Blandt andet for at binde stationen bedre sammen med lokalsamfundet.

Ligesom i Kalundborg kræver istandsættelsen af både Svendborg og Ringe stationer yderligere undersøgelser og projektering, inden arbejdet går i gang. I øvrigt er stationsbygningen i Svendborg kategoriseret som bevaringsværdig, og istandsættelsen kræver derfor en tæt dialog med Svendborg Kommune.

Fredet stationsbygning

Også i Ringkøbing er beløb og fremgangsmåde en samme; Projektering skal afgøre hvor mange af de - potentielt - 20 mio. kr., der kommer i spil.  

Stationsbygningen i Ringkøbing er fredet, og derfor skal DSB gennemføre projektet i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, som ligeledes skal godkende projektet.

Også passagererne på 26 S-togsstationer på Køge-Bugt banen og Nordbanen vil opleve, at deres station bliver pænere. Der er afsat en ramme på 0,5 og 2 mio. kr. til "et visuelt løft" for hver S-togstation, svarende til i alt 45 mio. kr.

Konkret vil DSB gennemgå hver station for blandt andet belysning og overvågning. Samtidig friskes de fysiske rammer op, ligesom udstyr som bænke, affaldsspande og infoskærme samt andre stationselementer vil blive gennemgået. Hvad der konkret skal laves på hver station, vurderes af DSB.

Det er DSB, der indstiller projekter til den 350 mio. kr. store pulje, som så godkendes af forligskredsen bag Infrastruktur 2035. Pengene udmøntes årligt, indtil puljen er opbrugt.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079