Pladesmed og automontør til Semler Retail Holbæk
Semler Retail Holbæk søger snarest en pladesmed samt en automontør til vores pladeværksted.
Om jobbet
Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Derfor er din ekspertise og vores faciliteter selvfølgelig i samme klasse.
Vi har god gulvplads på værkstedet, du får egen lift og værktøj, og vi følger altid fabrikkens reparationsvejledninger.
Vi vægter frihed under ansvar, og du vil opleve, at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega.
Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter:
- Taksering af egne skader
- Booking af egne skader ved maleren
- Udbedring, adskillelse og samling af skader
- Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
- Diverse af- og påmontering
- De primære arbejdsopgaver som montør er rudeskift, samt mindre opgaver i forbindelse med skader.
Om dig
Du er uddannet automontør eller pladesmed og har stor erfaring indenfor faget, ligesom du gerne har erfaring med taksering af biler. Du går op i at levere den højeste kvalitet hver gang og kan lide en varieret hverdag med stor fokus på opretning.
Med dit gode humør bidrager du positiv til den gode ånd i vores virksomhed og du har lyst til at blive en del af et moderne værksted, der har fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø.
Om os
Semler Mobility Retail består af 14 forhandlere på tværs af landet, som sælger og servicerer Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Ducati-motorcykler.
Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden.
Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. Med konstant videreudvikling af eksisterende og nye forretningsområder bygger Semler en bro til fremtiden.