23948sdkhjf
Del siden
Job

Leasingsupporter

Du vil blive ansat hos Selected Car Leasing, hvor vi tilbyder attraktive leasingløsninger til såvel privat- som erhvervskunder. Virksomheden er yderst økonomisk velfunderet, og vi har etableret et unikt og eksklusivt bilhus i Middelfart med afdelinger i København, Køge og Silkeborg.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Administration af leasingaftaler
Med reference til vores Business Manager og med base i Middelfart kommer du til at indgå i vores Backoffice-afdeling. Helt konkret bliver du en del af et team, som administrerer leasingkontrakter for bilhuse i hele landet. Du bliver kontaktpunktet for sælgerne i disse bilhuse. Dine daglige opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Behandling af indkomne sager, herunder værdisætning og vurdering af bilerne
  • Beregning af registreringsafgifter ud fra Skat’s anvisninger
  • Håndtering af leasingdokumenter og diverse opfølgningsopgaver relateret hertil
  • Dialog på tlf. og mail med sælgere

Vi håber, at du:

  • Har erfaring som leasingsupporter med fokus på leasing af premium-biler
  • Har kendskab til markedsrelevante leasingformer som flex-/split-leasing samt branchen generelt
  • Har en handelsuddannelse som eksempelvis bil- eller finansøkonom
  • Har erfaring med import af biler

Du kan ligeledes have en baggrund fra en forhandler/importør, hvor du har opbygget kompetencer inden for leasing eller alternativt fra den finansielle sektor, hvor du har beskæftiget dig med leasingdelen på kapitalgoder.

Som person er du initiativrig og brænder for at levere kundeservice af allerhøjeste karakter. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være udadvendt, struktureret og ikke mindst have et godt overblik.

Selected Car Leasing A/S - et unikt setup, med et ambitiøst vækstmål
Selected Car Leasing er en del af Selected Car Group, som dækker tre forretningsområder: Selected Car Leasing, som specialiserer sig i leasing af biler i premium-segmentet, Selected Car Investment, som specialiserer sig i bilinvesteringspuljer, og Selected Car Collection, som huser en af Europas fineste private bilsamlinger og eksklusive lokaler til møder, events og præsentationer.

Selected Car Group er grundlagt af den danske shipping-iværksætterfamilie Østergaard-Nielsen, som i dag deler ejerskabet med Lars Larsen Group. Familien ejer desuden USTC-gruppen med en portefølje af aktiviteter, der inkluderer olie & energi, shipping & logistik, skibsrederi, risk management, bilaktiviteter og IT – og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.000 ansatte.

Selected Car Leasing
Stensgårdvej 17
5500 Middelfart
Danmark

Sådan ansøger du

Send din ansøgning
Vi kan tilbyde et udfordrende job, hvor du kommer til at udgøre en vigtig del af vores team og en attraktiv og nytænkende arbejdsplads med masser af rum og muligheder for udvikling.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager Troels Kær på tlf. 2858 5000.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg job

Send til en kollega

0.033