23948sdkhjf
Del siden
Job

Disponent/kørselsleder

Til en af Skandinaviens største tanktransportører. Vi vækster og har derfor brug for dygtige disponenter.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Om stillingen:

Som Disponent hos Dantra, vil du få en vigtig og central rolle, med udfordrende og mangeartede opgaver.  

Vores disponenter er delt i to teams. Det ene team sørger for afviklingen af alle virksomhedens tanktransporter mellem Tyskland, Benelux-landene og Skandinavien, mens det andet team står for afviklingen af tanktransporter i Skandinavien. Alt efter dine præferencer og kompetencer vil du blive tilknyttet et af disse team.   Overordnet set får du ansvaret for at sikre, at kundernes ordrer dagligt leveres rettidig. Din hovedopgave bliver at optimere kørselsrutiner på dine biler, hvilket betyder at dine opgaver bl.a. vil være:

  • Disponering af egen bilpulje med optimal udnyttelse, disponering og indtjening.
  • Ansættelse og afskedigelse af chauffører og afløsere i samarbejde med teamleder
  • Ledelse af egne chauffører og undervognmænd/chauffører
  • Sikre overholdelse af lovbestemte og kvalitetsmæssige krav.
  • Daglig koordinering af kørselsruter
  • Daglig opfølgning og servicering af kunder, samt tilbudsgivning.

 

Kenneth Randeris, disponent hos Dantra fortæller:

"Det bedste ved at arbejde som disponent ved Dantra er, at der aldrig er 2 dage der er ens og hver dag byder på nye udfordringer. Hos Dantra er der samtidig plads til at have ambitioner, og medarbejdernes personlige- og faglige udvikling vægtes højt. Mindst lige så vigtigt, er det at vi hos Dantra har et godt arbejdsmiljø, hvilket gør arbejdsdagen endnu bedre"

Din baggrund:

Den ideelle kandidat har erfaring som disponent. Det vil være en fordel hvis du har beskæftiget dig med disponering af internationale transporter fra Skandinavien til b.la. Tyskland, Holland & Belgien, eller har erfaring med transporter i Skandinavien.  Det er afgørende, at du har en god geografisk indsigt, en god fornemmelse for tid og afstand mellem destinationerne og indsigt i køre-hviletidsbestemmelserne.

  • Du er vedholdende og struktureret.
  • Du har en veludviklet analytisk sans, når det omhandler optimal kørselsplanlægning.
  • Du er en synlig og motiverende kørselsleder med indstillingen " selvfølgelig kan det lade sig gøre".
  • Du har købmandskab og kan tænke kreativt og løsningsorienteret.
  • Du har et højt energiniveau og et selvstændigt drive.
  • Du er en teamplayer
  • Du behersker engelsk og kan du også lidt tysk, er det kun et plus

Du vil naturligvis få en grundig oplæring inden for tanktransport generelt og virksomhedens systemer.

Vi tilbyder:

Et afvekslende og spændende job med mange forskelligartede arbejdsopgaver, i en dynamisk og solid virksomhed, hvor du bliver en nøgleressource med indflydelse på både din egen og teamets udvikling. Du bliver medarbejder i et miljø, hvor begrebet "frihed under ansvar" er fundamentet for en uformel, men professionel organisation, hvor der også er fokus på den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling.  Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau og godt humør.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og står i forhold til de stillede krav.

Geografi:

Du vil skulle arbejde fra vores hovedkontor i Hjøllund som er placeret ca. 25 km fra henholdsvis Silkeborg og Herning.

Dantra A/S
Vejlevej 7
7362 Hampen
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Liselotte Lyngvad på 22 68 33 24.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket nederst. 

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

NB: Jævnfør GDPR-retningslinjer behandler vi kun ansøgninger der up-loades via linket ansøg. 

Søg job

Send til en kollega

0.047