23948sdkhjf
Del siden
Job

Bemandingsansvarlig

Vil du arbejde med påmønstring og afmønstring i et dansk rederi med international skibsfart? Og har du lyst til at være en del af en virksomhed med fart på og højt til loftet? Kom med på holdet hos H. Folmer & Co. og få en spændende hverdag som bemandingsansvarlig.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

”Hos os er der aldrig 2 dage, der er ens. Du har stor afveksling i hverdagen og god mulighed for at præge og forme din stilling,” fortæller Jacob Larsen, DP i H. Folmer & Co.

Vi er et mindre internationalt rederi, som ejer og driver 7 skibe. Vi transporterer general cargo og sejler over hele verden i trampfart.

Velkommen til en spændende hverdag med international skibsfart
Du får din daglige gang på vores kontor i hjertet af København, lige ved Amalienborg Slot. Du bliver en del af et firma på 40 mand, hvoraf dine 8 kolleger sidder på kontoret.

Vi har en flad struktur og en uformel tone. Du er tæt på ledelsen og kan derfor komme igennem med dine gode idéer – her kan det gå hurtigt fra idé til handling", uddyber Jacob.

Du koordinerer og langtidsplanlægger mønstringsperioderne
Du bruger en stor del af din tid på at planlægge påmønstringer og afmønstringer af vores crew ombord på vores skibe, som har danske skibsførere, mens den øvrige besætning er filippinsk.

Du langtidsplanlægger skift af søfolk på skibene. Du planlægger, hvornår besætningen skal ud og hjem er typisk 1-3, og der er typisk 1-3 igangværende besætningsskift, der skal koordineres.

Gennem telefon eller mail er du i daglig kontakt med agenter i havnene. Du har ligeledes et løbende samarbejde med både teknisk- og befragtningsafdelingen.

Du kommer til at:

  • planlægge besætningsskift, herunder have kontakt til skib og agent, booking af flybilletter, hotel mv.
  • kontrollere certifikater og beviser
  • Udarbejde hyrebilag og gennemgå arbejdstids- samt hviletidsskemaer
  • stå for registrering af alle besætningsskift iflg. gældende regler
  • koordinere besætningsskift med vores filippinske samarbejdspartner i Manila
  • indgå i vagtordning weekend og aften

Struktureret problemknuser med gode samarbejdsevner
Du er god til at samarbejde og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag. Du forstår at holde overblikket i hektiske situationer, har en struktureret arbejdstilgang og sætter pris på at arbejde i et lille firma med stor international berøringsflade.

Vi forestiller os, at du har:

  • lignende erfaring fra en tidligere stilling eller en baggrund inden for det maritime erhverv
  • gode sprogkundskaber i engelsk – både på skrift og i tale
  • erfaring med at anvende Office-pakken, herunder Excel og Word på brugerniveau, samt kendskab til
  • mailprogrammet Remark
  • indsigt i crew management, herunder MLC og STCW.

 

H. Folmer
Fredericiagade 57
1310 København K
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link "Søg jobbet online" hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Søren Folmer, på mail crew@folmer.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg job

Send til en kollega

0.047