23948sdkhjf

Sådan får du den bedste pris, når du skal sælge din bil

Overvejer du at sælge din gamle bil? Inden du smider den til salg på internettet, så bør du undersøge nogle ting først, sådan så du ikke ender med at snyde dig selv og sælge din bil billigere, end nødvendigt.

Når man er sælger, kommer man stort set altid ud for, at potentielle købere prøver at få en billigere pris. Det kan man selvfølgelig ikke bebrejde dem, da man højst sandsynligt selv tænker på samme måde, men nogen går så vidt at det i sidste ende, på ingen måde er en fair pris de byder. Det er derfor en god idé at undersøge markedet og sætte sig ind i hvad ens bil er værd. Vil du vide hvordan? Så kan du med læse herunder.

Undersøg markedet

En måde hvorpå du kan få en god fornemmelse for hvad din bil er værd, er ved at undersøge hvad andre biler af samme mærke og model, er til salg for. Det er vigtigt at du finder nogle biler med ca. den samme kilometerstand, samt årgang, så du kan lave en så korrekt sammenligning som muligt. Der er selvfølgelig forskel på hvad folk vil sælge deres biler for, så det kan være en god idé at samle 5-10 priser og udregne gennemsnittet. Når du så skal sælge din bil, kan du sætte prisen lidt højere, så der kan forhandles lidt.

Få en vurdering

Inden du sætter din bil til salg, kan det også være en god idé at få den vurderet. Bilvurdering kan du så evt. sammenligne med det marked som du lige har undersøgt. Hvis vurderingen ligger noget lavere end det som markedsprisen viser, så få en anden vurdering eller sæt din egen pris. Alle prøver at tjene penge, så det kan godt betale sig for et firma at vurdere din bil lavere end hvad den er værd, hvis deres forretningsmodel også indebærer at de tilbyder at købe bilen af dig.

Sørg for at få flere tilbud

Hvis du foretrækker at sælge din bil til en forhandler, så er det en rigtig god idé at indhente mere end et tilbud. Grunden til dette er, at det giver dig mulighed for at gå efter den bedste pris. Det er dog ikke altid det kun er beløbet det kommer an på. Hvis du vil lade din bil indgå i en byttehandel, så kan det være andre goder, som f.eks. fuld service, eller vinterdæk, der er med til at gøre til et bedre tilbud.

Send til en kollega

0.015