23948sdkhjf

Loftisolering kan altid betale sig

Det er altid en god idé at isolere dit hus. Når du gør det, så sparer du på energiforbruget, og det er godt både for din økonomi og for miljøet. Desuden er det sundt for indeklimaet i dit hus, at temperaturen er behagelig, og at det ikke trækker.

Du kan få isoleret huset på flere måder. Det kan også gøres flere steder på huset. Isoleringen skal naturligvis gøres efter alle forskrifter, så du ikke risikerer at forværre husets tilstand over tid. Du sikrer dig bedst imod fejlisoleringer ved at hyre en fagmand til at gøre det.

Når huset er blevet isoleret eller efterisoleret, vil du opleve positive resultater i form af lavere energiforbrug og et forbedret indeklima.

Hvordan isoleres huset bedst?

Den bedste måde at isolere et hus på er ved at isolere det dér, hvor der er behov for det. Et gammelt hus kan for eksempel have brug for at blive isoleret på flere områder. Det kan blandt andet være her:

  • Alle ydermure
  • Kælderen
  • Etageadskillelserne
  • Vinduerne
  • Skunkene
  • Loftet
  • Taget

Det er lidt af en opgave. Huse, der ikke er helt så trængende, behøver ikke at blive isoleret overalt.

Den mest effektive isolering af et hus er på loftet eller taget”, forklarer Dennis Nielsen, der er ejer af DN Isolering i Nordjylland. ”Det skyldes, at varme stiger til vejrs, og når du får isoleret på toppen af huset, så svarer det til at give huset en ulden hue på”, siger han med et smil.

Han fortsætter: ”Afhængigt af husets konstruktion kan der isoleres effektivt enten ved at lægge et lag isolering på gulvet i loftrummet eller ved at isolere på undersiden af tagbelægningen. På den måde forhindres en del varme i at sive direkte ud af huset”.

Hvilken type isolering er bedst egnet?

Der findes mange effektive materialer, der kan anvendes i forbindelse med loftisolering. Hvilket, der er det bedste, afhænger af husets konstruktion. Desuden er der hensynet til miljøet, som også spiller en rolle.

Vi anvender faktisk udelukkende papirisolering, når vi er ude at isolere lofter”, fortæller Dennis Nielsen engageret. ”Genbrugspapir er fantastisk at bruge som isolering, og så er det tilmed et bæredygtigt produkt. Det fremstilles helt uden brug af skadelige kemikalier, og det afgiver derfor ikke noget usundt”.

Netop papiruld isolering er i de senere år blevet meget populært hos husejere. Dels vil de gerne have isoleret deres loft, og dels føles det rart på alle måder, at det sker ved brug af et miljøvenligt materiale.

Send til en kollega

0.016