23948sdkhjf

Irma-flise lagt ud på kendt gade i ly af natten: Nu er det en sag for byens borgmester

Den berømte Walk of Fame-strækning på Frederiksberg Allé er belagt med fliser fra nogle af dansk skuespillerhistories største navne - Ulf Pilgaard, Mads Mikkelsen og Ghita Nørby. 

Men nu findes også en Irma-flise på den kendte gade. 

Det skriver TV2 Kosmopol

Ifølge mediet har én - eller flere - ukendte gerningsmænd i ly af natten i løbet af weekenden lagt Irma-flisen ud, og det har blandt andet Marcus Vesterager noteret sig på sin Facebook-profil

Her har han blandt andet tagget den siddende borgmester i Frederiksberg Kommune, Michael Vindfeldt, og bedt ham forholde sig til Irma-flisens berettigelse. 

Og overfor TV2 Kosmopol må borgmesteren da også erkende, at selvom det ikke er lovligt at anlægge sine egne fliser på et offentligt område, synes han, at "det ville være ærgerligt, hvis man pillede den op og smed den ud".

- Det dur ikke, hvis vi har en by, hvor folk begynder at grave kommunens fliser op og lægge egne ned. Punktum. Nyt afsnit. Når det er sagt, så synes jeg, den ser megafed ud. Og jeg er også stor fan af Irma og er ked af, at den lukker, og det er mange andre Frederiksberg-borgere også. Samtidig synes jeg, det er fedt med mere kunst i byen, siger han til mediet. 

Michael Vindfeldt oplyser, at han vil tage sagen om flisen med på næste møde på Frederiksberg Rådhus - og indtil da har han bedt kommunens forvaltning for by, kultur og miljø om at sikre flisen, og at den ikke er til fare for forbigående fodgængere. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094