23948sdkhjf

Havforsker revser uvildig undersøgelse i ny kritik: Går let henover tydelige fejlberegninger

Havforsker Morten Holtegaard Nielsen mener, tredjepartsvurderingen af DHI's beregninger af Lynetteholms effekt på Øresund, ikke er grundig nok i sin granskning

Den uvildige undersøgelse, som skulle granske beregningerne af Lynetteholms kommende effekt på salt- og vandstrømningen i Øresund, er ikke grundig nok.

Det mener selvstændig havforsker Morten Holtegaard Nielsen, skriver han i en artikel til Videnskab.dk.

- På trods af de mange fejl og uforklarlige ting har tredjeparten i sin rapport overraskende konkluderet, at Øresunds-modellen er »realistisk«. Hvad der menes med »realistisk«, har tredjeparten dog ikke oplyst, skriver Morten Holtegaard Nielsen blandt andet i sin artikel.

Han har tidligere fremlagt sin kritik af rådgiveren Dansk Hydraulisk Instituts beregninger, som han mener er for simple. 

Det er hollandske Deltares, der har lavet tredjepartsvurderingen af DHI's beregninger, og dermed er det Deltares, som Morten Holtegaard Nielsen beskylder for ikke at have været grundige nok med at gå grundlaget for beregningerne igennem. 

Anerkendte rådgivere har godkendt

Hans kritik handler blandt andet om, at Deltares ikke har gransket dokumentationen for modellen, der bruges til beregningerne samt ikke har gransket de afvigelser, som beregningerne for salt- og vandstrømningen viser.

Morten Holtegaard Nielsen og Videnskab.dk har fremlagt kritikken for Deltares, der står ved den undersøgelse, de har foretaget og henviser til By & Havn for yderligere kommentarer.

By & Havn, der er bygherre for Lynetteholm, svarer, at de ikke har været med til at vælge Deltares som uvildig rådgiver, ligesom at de henviser til, at Trafikstyrelsen som myndighed for Lynetteholm har godkendt DHI's arbejde, og holder sig til, at Deltares som et internationalt anerkendt rådgivningsfirma har konkluderet, at DHI's model og analyser er fagligt korrekte og retvisende. 

Dansk Hydraulisk Institut fastholder, at deres beregninger beror på et anerkendt modelværktøj, som benyttes verden over. DHI har også tidligere svaret på kritikken overfor LynetteholmNews.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094