Opråb fra ældreplejechefer: Besparelser har alvorlige konsekvenser for de ældre
Lørdag kunne Danmarks Radio afslører indholdet af et internt notat fra Herning Kommune, og mandag var det at finde på Herning Kommunes hjemmeside. Notatet er forfattet af Gitte Rasmussen og Anne Ramsgaard, og de er henholdsvis chefer for plejecentrene og sundhed og ældre i Herning Kommune.
Rasmussen og Ramsgaard forklarer over seks sider, hvilke konsekvenser planlagte besparelser på ældreområdet har nu og i fremtiden. Hvis kommunens planlagte ældreplejebudget skal holdes, kræver det ifølge ældreplejecheferne en fremtidig normering på 5,3 beboer per dagvagt. Det er dobbelt så mange ældre per plejer som landsgennemsnittet. VIVEs seneste opgørelse af ældreplejens personalenormeringer viser, at der er 2,6 borgere per dagvagt på et dansk gennemsnitsplejehjem.
Konsekvenserne af Herning Kommunes besparelser er allerede tydelige: ”Kvaliteten af observationer og dokumentation af disse er meget forringet”, skriver Gitte Rasmussen og Anne Ramsgaard. Derudover er ”den gennemsnitlige faglighed faldet”, der udføres ”mindre relationsarbejde med borgere og pårørende”, borgerne bliver tilbudt ”få eller ingen aktiviteter og træning,” og det vil alt sammen på sigt føre til ”flere indlæggelser”.
Lørdag sagde ældreminister Mette Kierkgaard til Danmarks Radio, at hun vil udbede sig en redegørelse fra Herning Kommune, og at hun vil aktivere Styrelsen for Patientsikkerhed. Herning Kommunes ældrepleje skal således igennem et eller flere ældretilsyn og måske også sundhedsfaglige tilsyn.
- Nu får Herning Kommune mulighed for at redegøre for forholdene. Tilsynet er ude for at lave kontrol, men også at understøtte læring. Der er man ude på at kigge på, hvordan er kvaliteten, og hvordan kan vi sikre, at den bliver bedre. Der er forskellige handlemuligheder ved et tilsyn, som i høj grad også er et fokus på, hvordan vi lærer og sikrer, at forholdene bliver bedre, sagde ældreminister Mette Kierkgaard til P1 Morgen.
Hernings ældrepleje ellers eksemplarisk
Lægger man rapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed til grund, er ældreplejen i Herning Kommune ellers eksemplarisk. 11 plejeenheder i kommunen har været gennem tilsyn siden 2020, og ikke så meget som et enkelt påbud er det blevet til. I et tilsynsperspektiv klarer Herning Kommune sig langt bedre end landsgennemsnittet.
For bare to uger siden var Herning-plejecentret Lindegården gennem et tilsyn med blodfortyndende medicin som fokus, og styrelsen konkluderede, at ”Lindegården fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og [styrelsen] identificerede ingen problemer af betydning for patientsikkerheden.” Det seneste ældretilsyn i Herning Kommune blev gennemført på Sørvad Plejehjem, og også det tilsyn var pletfrit.
Således tyder intet på, at Herning Kommune ikke overholder de formelle lovmæssige krav til ældrepleje, men at kommunen alene er bekymret for en stram økonomis betydning for ældreplejens reelle kvalitet.
Kurt Houlberg er professor på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og Houlberg mener ikke, at konsekvenserne af kommunale besparelser i Herning Kommune er en enlig svale i det kommunale landskab.
- Det er ikke noget enestående billede for Herning Kommune. Det er et billede, vi ser på tværs over landet i alle landets kommuner. Der er rigtig mange kommuner som enten har gennemført besparelser og omprioriteringer eller skal i gang med at gøre det, siger Houlberg til Danmarks Radio.
Magasinet Pleje har sent mandag spurgt ældreminister Mette Kierkgaard, hvad der er begrundelsen for, at Hernings ældrepleje skal igennem tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Når ministeren har haft behørig tid til at besvare Magasinet Plejes henvendelse, bringer vi den selvfølgelig.
Artiklen er en del af temaet Politik.