23948sdkhjf

Organisationer jubler over milliardindsprøjtning til iværksættere

Erhvervsminister Morten Bødskov varsler en større investering for at styrke den danske iværksætterkultur. Regeringsgrundlagets 300 mio. kr. er således nu øget til 1,5 mia. kr. frem mod 2027, skriver Berlingske torsdag.

Og det er enormt positivt, mener DI’s fagchef for iværksætteri, Sine Linderstrøm.

- Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at Danmark bliver et af de bedste lande at starte og udvikle virksomhed i. Det kræver, at det også bliver prioriteret økonomisk, siger hun.

Hun har flere forslag til, hvordan hjælpen skrues bedst sammen. Blandt andet peger hun på, at det er nødvendigt, at det bliver mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder. Derfor bør der først og fremmest være fokus på at sænke aktie- og kapitalbeskatningen samt løse problemet med lagerbeskatning ved børsnoteringer. Desuden er det vigtigt, at det bliver nemmere at tildele medarbejderaktier, og at diversiteten i iværksættermiljøet bliver styrket.

Danmark mister selvstændige

Hos SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, roser direktør Jesper Beinov også udspillet.

- Erhvervsministerens løfte om 1,5 mia. kr. til Iværksætterdanmark er sød musik i vores ører. For Danmark har det tredje laveste antal selvstændige i EU, og vi har mistet 20.000 selvstændige de seneste 13 år. Så det er på høje tid, at politikerne kommer på banen med en offensiv plan, og gør det lettere at stifte og drive virksomhed. Ellers går vi måske glip af fremtidens Novo, Lego eller Maersk, siger han.

Han peger på at iværksætterpolitikken skal fjerne bøvlede og bureaukratiske byrder, og gøre det mere attraktivt at drive iværksættervirksomhed ved at nedsætte og forenkle kapitalbeskatningen.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156