23948sdkhjf

Professor om fredning af 'mesterværk': - Det er det eneste rigtige

SAS-hotellet skal fredes for at sikre bevarelsen af den berømte Arne Jacobsen bygning. Det mener blandt andre arkitekturprofessor Mogens A. Morgen

Det berømte SAS-hotel skal sættes i stand. Det er ikke opsigtvækkende i sig selv, når bygningen er fra 1960.

Men Arne Jacobsen er manden bag stregerne til hotellet. Den foreslåede renovering vil forandre facaden, og det har sat sindene i kog hos fagfolk i den danske arkitektbranche. De mener, det er skødesløs omgang med en unik del af den danske bygningskultur.

Nu tager markante aktører kritikken et skridt videre. De kalder på en fredning af SAS Royal Hotellet, som er det slanke og høje vartegn mellem Vesterbro og Rådhuspladsen i København.

- Det er det eneste rigtige at gøre. Den eneste måde, man kan sikre bygningen, er ved en fredning, siger Mogens A. Morgen, der er professor i arkitektonisk kulturarv på arkitektskolen i Aarhus, til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Vinduerne skal udskiftes, fordi de er i dårlig stand. På SAS-hotellet kan man lige nu se, hvordan bygningen kommer til at forandre sig, hvis renoveringen skulle blive gennemført.

SAS Royal

  • SAS-hotellet er næsten 70 meter højt og var med sine 22 etager landets højeste, da det blev bygget i 1960. 
  • Der er 275 værelser. I dag er det kun værelse 606, som står præcis som i 1960.
  • Arne Jacobsen byggede SAS-hotellet efter inspiration fra Lever House på Manhattan i New York.
  • Internationalt anerkendte designikoner som stolene Ægget, Svanen og Dråben er designet specielt til hotellet. 
  • I 2001 blev det renoveret af den tysk-iranske designer Yasmine Mahmoudieh, der genindførte de originale møbler.
  • Bygningen huser tre restauranter og to barer, som er offentligt tilgængelige. 

Kilde: Dansk Arkitektur Center

Stop for den foreslåede renovering

 Vinduernes profiler bliver mere dominerende med en tykkere, hvid ramme. Det viser sig på et mockup på facaden. De oprindelige – og nuværende – har tynde sprosser, som nærmest bliver gennemsigtige.

Torsdag er det kommet frem, at Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har afvist bygherrens forslag. Det skyldes netop, at det vil ændre bygningens udtryk.

- Forvaltningen har understreget, at hotellet har en høj bevaringsværdi og er et ikonisk byggeri med stor betydning for den københavnske kulturarv. Forvaltningen har efterfølgende aftalt med bygherre, at facaden skal genoprettes en-til-en, udtaler Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Dermed skal det norske investeringsfirma ændre planerne, hvis projektet skal godkendes.

Men Mogens A. Morgen giver ikke meget for den slags mundtlige garantier fra en bygherre.

- Sådan en aftale er ikke noget værd, medmindre der kommer en skriftlig aftale. Det kan ske ved, at kommunen nedlægger et paragraf 14-forbud, der kan stoppe processen, eller at man freder bygningen i statsligt regi. I det her tilfælde vil en fredning være på plads, siger arkitekturprofessoren.

Bygningen har national bevaringsværdi

Teknik- og miljøborgmesteren oplyser i førnævnte pressemeddelelse, at den er klar til at nedlægge et paragraf 14-forbud, hvis ikke bygherren holder sig til aftalen. Paragraffen betyder, at kommunen kan stoppe en byggesag, indtil man har udarbejdet en ny lokalplan. En bevarende lokalplan kan stille krav til facadeudformningen. 

At sådan en paragraf kan komme i spil, skyldes at SAS-hotellet er erklæret bevaringsværdig og ikke fredet. Den har en SAVE-værdi på 2, hvilket regnes som høj værdi. Hvis den bliver fredet, er renoveringen en sag for Slots- og Kulturstyrelsen og ikke kommunen.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By og Land Danmark, red.) mener også, at bygningen skal fredes.

- SAS-huset har national bevaringsværdi, og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land, i en pressemeddelelse.

Hun hæfter sig desuden ved, at SAS-hotellet blev opført som et gesamtkunstwerk. 

København vil miste bymæssig kvalitet

Det vil sige, at selve bygningen blev designet sammen med dets interiør. Arne Jacobsen har ikke bare tegnet huset, men også dets interiør. Danske møbelklassikere som Ægget, Svanen og Dråben er en del af den samlede pakke, som arkitekten skabte til SAS-hotellet. 

Selv bestikket er tegnet af arkitekten.

- Det har trods åndsforladte ombygninger stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt, og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier, siger Grethe Pontoppidan om begrundelsen for, at By og Land arbejder på et fredningsforslag.

Det er kun det berømte værelse 606, som stadig indeholder Arne Jacobsens originale inventar. Bygningens facadeplader på bygningens base er desuden blevet malet mørkegrøn, så det ikke hænger sammen med farven på selve højhuset. Det eneste, der nu er tilbage af Arne Jacobsens mesterværk, er tårnets stramme facade.

På trods af forandringerne mener Mogens A. Morgen, at en fredning er oplagt.

- Der findes ikke nogen fredet bygning, som ikke er lavet om. Det er en forestilling, som folk har. Hvis du ser på Amalienborg, så er den også lavet kraftig om. Så længe ombygningen er sket med et kvalitativt højt niveau, så gør det ikke noget, siger Mogens A. Morgen.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078