Moesgaard Museum skal undersøge oversvømmede bopladser fra stenalderen i Aarhusbugten og i Nordsøen.
Det skal ske inden den grønne omstilling og fremtidens havvindmølleparker slører sporene. Derfor er det vigtigt, at kortlægningen og metodeudviklingen foretages nu.
- Den grønne omstilling betyder, at der er akut brug for nye metoder til at identificere de potentielle arkæologiske hotspots, inden anlægsprojekter på havbunden påbegyndes. Med Subnordica vil vi kunne udvikle nye geologiske og marinarkæologiske metoder, så vi kan øge vores indsigt om denne vigtige del af vores fælles kulturarv, fortæller marinarkæolog ved Moesgaard Museum, Peter Moe Astrup, som skal lede forskningsdelen i Aarhusbugten.