23948sdkhjf

Karsten bringer håndværkere og skoleelever sammen: Man skal fange dem fra små

Med virksomheders adoptioner af skoleklasser mener Karsten Vester at have knækket en del af koden til en fremtid med flere faglærte

I mere end 20 år har Karsten Vester bragt virksomheder og skoleklasser sammen. Gennem det Vejle-baserede Relationsnetværket arrangerer han såkaldte adoptioner mellem folkeskoleelever og erhvervsliv, og erfaringerne er ikke alene gode – skal man tro stifteren, er de også lige til at høste.

– Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er større politisk interesse, Karsten Vester, stifter af Relationsnetværket

– Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er større politisk interesse. Det er et fuldstændig velafprøvet og gennemarbejdet koncept, det kan implementeres hvor som helst, og det koster nærmest ingen penge, siger Karsten Vester, der igennem årene har prøvet at råbe både lokal- og folketingspolitikere op.

Indtil videre har de anstrengelser dog været ganske forgæves, og derfor har Karsten Vester besluttet at bruge kræfterne på arbejdet med netværket og de omkring 85 skoleklasser landet over, der i skrivende stund er adopteret af en virksomhed.

Ingen sodavandsbesøg

Konkret betyder adoptionen, at deltagende virksomheder matches med en indskolingsklasse, og igennem hele den følgende skoletid aflægges der to årlige besøg, hvor eleverne får lov at bringe læringen fra skolebænken i spil i virkeligheden. Et setup der ifølge Karsten Vester rummer to afgørende pointer.

– Vi skal fange dem, mens de er små, fastslår han som det første, og peger på, at netværket også har forsøgt sig med adoptioner af udskolingsklasser.

– Men det er alt for sent at komme ind i 7., 8. eller 9. klasse, for der har mange unge mennesker allerede dannet sig en idé om, hvad de gerne vil. De små kan vi begejstre med simple virkemidler, og vi ved af erfaring, at når de så kommer op i udskolingen, synes de ikke længere, at det er mærkeligt at være i for eksempel et murerfirma eller på et mekanikerværksted, forklarer Karsten Vester.

Samtidig er det afgørende, at virksomhedsbesøgene ikke ender i rundvisninger og sodavand i frokoststuen, understreger han.

– Tværtimod arbejder vi med, at eleverne skal bruge det, som de har lært i skolen. Det kan være en virksomhed, der for eksempel skal have målt op til nye gulvtæpper, og dermed kan eleverne få en forståelse af, hvad matematik konkret kan bruges til, fortæller Karsten Vester og fortsætter:

– På de højere klassetrin kan de eksempelvis arbejde med trivselsmålinger eller med at lave en reklamefilm for virksomheden – hvilket eleverne netop har forudsætningerne for, fordi de i årevis har opbygget den her relation og forstår, hvad virksomheden beskæftiger sig med.

Flere gevinster

Mens det for Karsten Vester ikke er afgørende, at eleverne, der har været igennem en virksomhedsadoption, vælger at slå ind på en erhvervsuddannelse, lægger han ikke skjul på, at det for virksomheder i netværket kan betyde en hel del.

– Der er ingen tvivl om, at virksomhederne, der adopterer, er optaget af rekruttering, og det er superfint og ikke noget, vi pakker ind – men for os handler det om, at eleverne skal have indsigt i alle de muligheder, der er på et mangfoldigt arbejdsmarked, så de kan træffe et kvalificeret valg om fremtiden, når de skal til det, forklarer Karsten Vester.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at han ikke har meget tilovers for den generelle uddannelsesvejledning, som den i dag ser ud på landets folkeskoler.

– Der står jo gerne en eller anden vattet UU-vejleder og bruger fem minutter på at “tale erhvervsuddannelser op” for så at snakke tre kvarter om gymnasiale uddannelser, fordi det er sådan en, vedkommende selv har, lyder skudsmålet.

Desuden, understreger Karsten Vester igen, taler den uddannelsesvejleder som regel til et af folkeskolens sidste klassetrin.

– Og vi ved jo, hvor svær den gruppe er at nå. Mange virksomheder oplever at have tilbudt brobygning og erhvervspraktikker i en evighed, uden det virker, og mange vil opleve et forløb som det her som en succes, hvis bare én elev vælger branchen til, lyder hans vurdering.

Ifølge ham er den direkte rekruttering dog ikke den eneste potentielle gevinst for de deltagende virksomheder.

– Mange betegner faktisk eleverne som ambassadører. Måske bliver de ikke selv murer eller tømrer eller sosu-assistent, men til gengæld kan de være med til at aflive fordomme og nuancere billedet på de fag, siger Karsten Vester.

Lige til at kopiere

Med 85 skoleklasser, der hver skal have arrangeret to årlige virksomhedsbesøg, har Karsten Vester i rollen som mellemmand sådan set rigeligt at se til. Alligevel ærgrer det ham, at han hidtil ikke har haft held med at brede projektet ud og trænge igennem til landets politikere, der ellers bryster sig af at have opmærksomhed på de manglende faglærte.

Det er lige til at kopiere, og en hvilken som helst erhvervsorganisation eller kommune ville kunne adoptere det her koncept og gå i gang, Karsten Vester, stifter af Relationssnetværket

– Det her burde være guf for alle lokalpolitikere. Det er lige til at kopiere, og en hvilken som helst erhvervsorganisation eller kommune ville kunne adoptere det her koncept og gå i gang, lyder det.

Samtidig er der ifølge Karsten Vester tale om et ganske omkostningslet setup, der udelukkende kræver en koordinator som ham selv.

– Vi har kørt alle årene uden tilskud – det eneste, vi på et tidspunkt fik, var 15.000 kr. fra Arbejdernes Landsbank til en publikation, men ellers er de eneste, der bærer det, skolerne og virksomhederne selv, fortæller han med henvisning til netværksmedlemskaberne, der koster i omegnen af 3.000-4.000 kr.

Selv vurderer Karsten Vester at kunne stå for maksimalt 100 adoptioner ad gangen, så det snerper til med pladsen i kalenderen, hvilket puster til frustrationen over ikke at se sit adoptionskoncept adopteret.

– Jeg kunne på en dag uddanne ti, der ville være i stand til at gøre det, jeg gør andre steder i landet - man skal lige kende tricksene, men så er det så nemt, at du tror, det er løgn, siger han.

Men ved I egentlig, om det virker? Får det her flere til at vælge en erhvervsuddannelse?

– Vi ved det overhovedet ikke. Jeg har jo omkring 1500 elever i det her projekt, og jeg aner ikke, hvem de er. Når vi afleverer dem i 9., fortsætter nogen i 10., og nogen på gymnasiet og nogen tager en erhvervsuddannelse, men kan vi vide, at det er på grund af os? Vi har ikke data på det, men alle, der er involveret, er helt overbevist om, at det gør en forskel, siger Karsten Vester.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062