23948sdkhjf

Meget mere end et stadion: Retningen er sat for 200 hektar i Aarhus

En samlet udviklingsplan for det store rekreative område Kongelunden lige syd for Aarhus’ midtby med flere nye idrætsanlæg er nu vedtaget politisk

Den meget omtalte nedrivning og byggeri af et nyt stadion i Aarhus er langt fra det eneste, som på vej i det store, grønne område syd for midtbyen, Kongelunden.

En samlet udviklingsplan for det 200 ha store område er netop vedtaget af Aarhus byråd. Dermed er retningen sat for fremtiden i og på arealerne, hvor attraktioner som Tivoli Friheden, Mindeparken og stadion i mere end hundrede år været udflugtsmål for aarhusianerne.

Udviklingsplanen bygger på et konkurrenceforslag fra et tværfagligt team med Holscher Nordberg i spidsen.

Holdet blev i august sidste år præsenteret som vinder med forslaget ”Skovens rum”. Hovedtemaerne er fortsat til stede i den endelige plan:

Naturen og skovens rum og karakter skal være den visuelle og forståelsesmæssige ramme for den fremtidige udvikling af Kongelunden som en samlet destination. Midlertidige forsøg skal vise vejen for at fredeliggøre området for gennemkørende trafik. Og endelig skal en idrætscampus øge interessen for folkesundhed i Aarhus.

I vinderholder er Holscher Nordberg samt underrådgiverne Kragh og Berglund, OVJ-Arkitekter, Hele Landet og SPVI.

Har tilpasset planerne

Nogle af de første, synlige tiltag bliver en række nye idrætsanlæg i form af et nyt fodboldstadion, et nyt atletikstadion, et nyt ankerpunkt for cykling og et nyt Sportens Hus for talent- og elitesport.

Mere sammenhængende stisystemer og ruter for gående og cyklister står sammen med bedre wayfinding og støttepunkter som fx grejbanker, toiletter og infosteder også højt på listen over konkrete ønsker på kort sigt.

Inden byrådet sagde ja til planerne er der foretaget en række justeringer på baggrund af tekniske forundersøgelser, fagkonkurrencer og bruger- og borgerinddragelse.

Det har blandt andet betydet, at et scenarie med cirka 760 nye p-pladser på det indre areal af Jydsk Væddeløbsbane er taget ud af planen.

Samtidig er det blevet besluttet at udarbejde en grøn mobilitetsplan for hele Aarhus by, som også Kongelundens trafik- og parkeringssituation skal håndteres i.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11