23948sdkhjf

Voldgrav og ældgammel bro sættes i stand: - Den blev jo bygget til at fragte en hestevogn

En bro i granitsten har siden 1800-tallet fragtet varer og mennesker til Sæbygaard. Den er nu i gang med at blive finpudset for 10,5 mio. kr.

Broen er ikke bygget til de køretøjer, som befinder sig på den mandag formiddag. Granitstenene er ved skride ud fra siderne.

Det er ikke som konsekvens af det byggearbejde, der bliver udført. Broen er gammel og har i snart 200 år fragtet mennesker og varer til Sæbygaard i Nordjylland. Den er konstrueret til en anden tid, og stensætningen har i flere årtier brokket sig ved at sænke sig og blive bredere. Mere og mere.

- Den blev jo bygget til at fragte en hestevogn, der skulle henover. Det var ikke til biler og maskiner. Den er slet ikke funderet, som man ville gøre det i dag, siger Søren Pedersen, byggeformand hos entreprenørfirmaet Trigon.

Han er med sit byggesjak i skriggult arbejdstøj og hvide hjelme i gang med at sikre broen med hjælp af en rendegraver. 

Kopi af 1800-tallets bro

Den fører stålbjælker ned til broens fundament. Stålet skal være med til at holde broen på plads, mens arbejdet foregår. Det er midlertidige foranstaltninger.

Sæbygaard er en historisk og fredet bygning, og derfor skal broen restaureres til at være en nøjagtig kopi af dét, som blev bygget i midten af 1800-tallet.

- Vi skal genbruge alle granitsten, og de skal ligge i den rigtige rækkefølge igen. Vi fjerner dem lag for lag og giver dem numre. På den måde kan de blive lagt tilbage igen på samme måde, siger Søren Pedersen.

Han viser den side af granitstenbroen, som er hårdest ramt. Her er den skredet næsten en hel meter ud, og disse sætningsskader får rendegraveren og kranbilen til at stå på en noget så buet bro.

Sæbygaard skal sættes i stand for 10,5 mio. kr., som er blevet sikret gennem donationer fra fonde. Det skal være med til at sikre både broen og voldgraven til fremtiden. Voldgraven skal renses op og gøres bredere. Det er flere hundrede år siden, der sidst blev lavet en ordentlig oprensning.

Dengang var det den danske søhelt og admiral Niels Juel, som i 1700-tallet sørgede for dét ved at lave en aftale med en graver i nabobyen, som sendte 20 mand med skovle og trillebøre afsted for at grave voldgraven op.

Nu er det store maskiner, som fjerner planter og ukrudt fra det omkringliggende forsvarsværk.

Dæmning over voldgraven

Søren Pedersen bliver kaldt hid af sine byggefolk, men Trigon-direktør Peter Ehlern er ankommet til byggepladsen og viser noget ganske særligt.

Det bliver med bilen, og det er ikke kun, fordi temperaturmåleren viser minusgrader. Trigon har opført en midlertidig dæmning, som går over voldgraven længere henne.

- Folk bruger den til at komme ind på herregården, som stadig er i drift, mens vi arbejder her. Vi lukker jo den oprindelige bro, så det er den eneste adgang, siger Peter Ehlern, mens hans kører over brovejen af grus.

Asfalt og hajtænder er blevet anlagt lige op til. Alt bliver fjernet, når den oprindelige bro er klar igen. Det er ikke mange opgaver, som kræver, Trigon bygger en dæmning.

- Nej, det har jeg aldrig været ude for. Aldrig nogensinde, siger han og peger på de sten, som er på hver sin side af grusvejen.

- Det er jo for, at folk ikke skal køre i voldgraven. Kommunen har foreslået et autoværn, men der kommer kun tre biler om dagen, så disse sten skal nok kunne sikre det.

Vi står ud af bilen inde på herregårdens parkeringsplads, og i samme moment ringer nogle klokker 11 gange. Klokken er slået hel.

Ny bro efter gamle principper

Pladsens stenbelægning fører ud til broen, hvor byggeholdet er i gang med at opsætte stålbjælker til at sikre fundamentet.

- Det kommer til at være en meget stærkere bro, og den kommer til at se pænere ud. Der kommer også en ny kerne i med nogle skærver, den bliver bygget op af. Vi fjerner alt mellem stenene for at lave en ny opbygning. Det bliver en ny bro, men efter de gamle principper og med gamle materialer.

Stenbelægningen, vi går på, bliver ført hele vejen over broen, når den står færdig. Sådan var det også, da den blev opført i midten af 1800-tallet. Grus er siden blevet drysset ud over markstenene, men nu kommer det oprindelige lag til at vise sig frem.

Spunser er blevet opført på hver sin side af broen for at holde vandet væk og skabe forhold, der er til at bygge i.

- De er presset forsigtigt ned mod bunden. Begynder du at vibrere for meget, vil det ikke være godt. Herregården er ikke ordentligt funderet. Du risikerer, halvdelen af bygningen vælter.

Sæbygaard er fra middelalderen, hvor den hørte under kirken. Efter reformationen i 1536 overgik herregården til kronen, og Julius Arenfeldt blev den sidste private ejer. 

Hans familie overtog Sæbygaard helt tilbage i 1682, men i 1990 overdrog den i dag 90-årige Julius Arenfeldt den gamle herregård til Den Selvejende Institution Sæbygaard, som i dag driver stedet og er bygherre på restaureringsprojektet.

Ingen tegninger

Fra det oprindelige renæssanceanlæg står kun hovedfløjen tilbage i dag, men der gemmer sig et tungt lag af historie på stedet.

- Førhen var det en vindebro (bevægelig bro, der kan hæves og sænkes, red.). Det var ligesom dem i Robin Hood. De byggede jo så senere en granitstenbro, som vi er ved at arbejde på, siger Peter Ehlern.

Byggeformand Søren Pedersen har i mellemtiden arbejdet på at montere stålbjælker fast på broen for at gøre den stabil. Når det er sikret, skal stenene pilles af for at se, hvordan bunden ser ud.

- Så kan vi begynde at stable op igen, men det kan også være, vi skal lave en udbedring af fundamentet. Det ved vi ikke, før vi kommer derned.

Byggeholdet vil særligt kigge på, om det er lerjord eller tørvejord, som befinder sig her. Hvis det er tørvejord, som er en våd jordtype, skal der laves en fundering.

- Det er også dét, som er lidt specielt ved den her opgave. Der er ingen tegninger for, hvordan det er lavet, så det er mulighedernes kunst, når først vi kommer i gang.

Broen skal være færdig til juni 2024 og indvies i forbindelse med Sæby Købstads 500-års jubilæum. Voldgraven skal være oprenset 1. marts, så naturområdet kan nå at blive grønt til sommeren.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08