Arkitektforeningens medlemmer i hovedstaden har stemt og nomineret fem værker til de storkøbenhavnske arkitekters eftertragtede pris, Årets Arne 2024.
Prisen, der er opkaldt efter arkitekt-legenden Arne Jacobsen, er populær blandt arkitekterne, fordi det er fagfæller, der uddeler prisen.
Og de nominerede spænder lige fra klimatilpasning af det offentlige byrum til et 'hus til mormor' – en tilbygning i en eksisterende villa, hvor flere generationer nu kan bo sammen.