23948sdkhjf

Aalborgs nye sportsmekka dribler ind i ny fase

Først del af 2024 skal gå med at få et bud på anlægsudgifter til et nyt stort fodboldstadion og en multiarena i Aalborg

Aalborg Kommune har overtaget stafetten som tovholder på visionerne om nye idræts- og kulturfaciliteter i Aalborg, som blev præsenteret 18. november af en gruppe idefolk fra sports- og kulturlivet.

Nu er kommunen klar med en tidsplan for, hvilke aktiviteter der bliver sat i gang for at komme videre med at gøre ønskerne om et stort stadion, en multiarena med mere til virkelighed.

- Første skridt er, at vi holder et møde med de involverede klubber og kulturinstitutioner i januar for at få endnu mere viden om de behov, aktørerne har. Derudover vil første halvår af 2024 bestå af opgaver med at udforske de planmæssige, økonomiske og juridiske rammer samt overslag på anlægsudgifter, udtaler Lasse Frimand Jensen (S), borgmester i Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Konkret forslag i 2025

Udover tidsplanen er organiseringen af projektet i forundersøgelsesfasen på plads, og der bliver samarbejde med klubberne og kulturinstitutionerne undervejs. 

I andet halvår af 2024 bliver tiden ifølge kommunen dedikeret til at undersøge trafikale forhold, samspillet til den øvrige byudvikling og hvilke processer der skal være for borgerinddragelse. Det bliver også i andet halvår af 2024, der skal tages politisk stilling til projektet. 

I 2025 forventes det, at et mere konkret projektforslag med optioner, mulighed for etapevis gennemførelse med videre kan gå i gang.

Gruppen bag byggeplanerne er ErhvervNorddanmark, AaB, DBU, Aalborg Håndbold, Aalborg Pirates, SIFA, Spar Nord Arena– Aalborg Væddeløbsbane og Aalborg Kongres & Kultur Center.

Inden gruppens visioner blev præsenteret for omverdenen i november, havde de i næsten et år arbejdet med planerne om at opføre et nyt fodboldstadion og en ny håndbold- og koncertarena i Aalborg foruden at modernisere Aalborg Kongres & Kultur Center.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106