10 kobbersmede var ved at lægge kobber, da brandalarmen gik tirsdag morgen.
Det fortæller kommunikationsrådgiver René Hansen fra Toft Kobber, der er hovedentreprenør på restaureringen af Børsen, som er ved at blive opslugt af flammer.
Håndværkerne er enormt påvirkede af situationen.
- Vores folk er rystet og kede af det. De har i halvandet år arbejdet på et fantastisk projekt, som skulle blive så smukt. Det er forfærdeligt for alle, for Børsen er vores fælles kulturarv, siger René Hansen.