23948sdkhjf

Fra nul til 200 mio. kr. på et år: Ny platform sælger brugtbiler med stor succes

På blot et år har Kristian Klercke med platformen Aksel formidlet biler for 200 mio. kr.. Aksel tager sig af hele salgsprocessen og formidler salget mellem private sælgere og købere for et fast honorar.

Da Kristian Klercke fra Horsens begyndte at hjælpe venner og bekendte med at købe og sælge biler, havde han ikke forestillet sig, at han ville komme til at stå i spidsen for en virksomhed, der på under et år har solgt biler for mere end 200 millioner kroner.

Kristian er han manden bag virksomheden Aksel, en ny spiller på brugtbilsmarkedet, som er på en mission: At fjerne mellemleddet i form af bilforhandleren og gøre det enklere og mere profitabelt for private at sælge biler.

- Jeg så, hvor kompliceret og uigennemsigtigt bilsalg kunne være for almindelige mennesker. Jeg vidste, at der måtte være en bedre – og ikke mindst langt billigere - måde at gøre det på. Og det blev startskuddet til Aksel, siger Kristian Klercke om den platform, han har opbygget. En platform hvor Aksel tager sig af hele salgsprocessen, så det bliver mere enkelt for private at sælge deres bil direkte. Samtidig er idéen at gøre det trygt for bilkøberen at handle med private. Det sker ved, at Aksel tjekker at bilen er  gældfri, tilbyder reparationsforsikring, finansiering og tager den gamle bil i bytte.

Højere salgspris

Siden den Horsens-baserede virksomhed startede for et år siden, har den haft stor succes med at skabe en salgsproces uden om bilforhandleren. Et år efter opstarten har Kristian Klercke oplevet en massiv interesse og vækst i virksomheden. Men han er ikke kommet sovende til succesen i en branche, som han ikke selv kendte på forhånd.

- Den første periode arbejdede jeg non-stop, fordi min telefon ringede så meget. Det var en vild tid, men den voldsomme interesse bekræftede, at jeg havde fat i noget rigtigt og det gav endnu mere blod på tanden,  siger Kristian Klercke.

Ved at tage sig af hele salgsprocessen: Vurdering, annoncering og håndtering af købernes spørgsmål og den indledende screening – vil Kristian Klerckes hjælpe sine kunder med en transparent og nem service, hvor kunderne typisk får 15-20% mere for deres bil end hos en forhandler.

Aksel tager en fast honorar, når bilen bliver solgt. Ved bilsalg over 90.000 kr. tager Aksel 7.500 kr. i honorar, ved bilsalg mellem 75-90.000 kr. koster det sælgeren 5.000 kr. og ved bilsalg under 75.000 kr. koster det 4.000 kr.. Lykkedes det ikke at sælge bilen, så koster det ikke den private bilsælger noget.

Kristian Klercke forklarer, at han kan formidle salget af brugte biler billigere end traditionelle forhandlere, fordi han stort set ikke har noget varelager i form af biler, for selve handlen foregår mellem en privat sælger og en privat køber. Dermed skal Aksel ikke finansiere et varelager og løber heller ikke nogen risiko for værditab på bilerne, som særligt i 2023 og 2024 har ramt mange bilforhandlere.

Kristian Klerckes virksomhed har på kort tid oplevet en eksplosiv vækst. På under et år er virksomheden gået fra nul til at sælge biler for 200 millioner kroner. Derfor har Kristian Klercke også måttet ansætte flere folk i løbet af året. I dag er seks fuldtidsansatte i Aksel.

Virksomheden er netop flyttet i større lokaler i Horsens, så er er plads til fortsat at vokse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07