Det er på amerikansk jord, at European Energy netop har gennemført sit største frasalg til dato.
Alligevel spiller markedet i USA en mindre rolle i det danske selskabs globale ambitioner. Sådan lyder det fra medstifter og adm. direktør i European Energy, Knud Erik Andersen.
- Vores vækst skal drives af Europa og Australien. Det er de to kontinenter, der skal drive 2025 – ikke USA, fastslår han over for Energy Supply.