Direktør ruller løberen ud for havnens vindeventyr: Det er bindegalt, det der foregår
Af Benita Dreyer-Andersen
Donald Trump har mildest talt rusket i verdensordenen.
Det holder man også øje med på det kvadratiske hjørnekontor på Port of Aalborg.
Her er man ved at lægge sidste hånd på udskibning af 176 såkaldte transition pieces (TP), der skal fra Aalborg Havn med retning mod kysten ud for den amerikanske delstat Virginia.
Her skal verdens største havvindmøllepark tage form med gedigen assistance fra Nordjylland.
Hver transition piece - eller TP'er, som de kaldes - måler det samme som Rundetårn og vejer 570 ton. De skibes ud 18 ad gangen fra østhavnen med kurs over Atlanten.
Men med Trump ved rattet har der pludselig sneget sig en usikkerhed ind i handlen med amerikanerne. For kan vi nu være stensikre på, at alt går som det skal? At der ikke kommer en kontramelding i sidste minut?
- Meldingen er, at ordren bliver gennemført som planlagt. Den er så langt nu, så der er ingen, der tror, at det ændrer sig her i 11. time, siger Kristian Thulesen Dahl, der er administrerende direktør for Port of Aalborg.
- Men nu er det jo Trump, vi taler om. Han har en helt anden arbejdsgang end de fleste andre. Men indtil videre satser vi på, at ordren bliver leveret planmæssigt, slår direktøren fast.
Nu er det jo Trump, vi taler om. Han har en helt anden arbejdsgang end de fleste andre. Men indtil videre satser vi på, at ordren bliver leveret planmæssigt Kristian Thulesen Dahl, adm. direktør i Port of Aalborg
Vinden i Europa
Men når de sidste TP'er er skibet ud med kurs mod USA, retter Aalborg Havn og dens virksomheder i stigende grad blikket indad mod det europæiske marked.
Den næste ordre skal til Tyskland, fortæller Kristian Thulesen Dahl, fordi den europæiske vindsektor for alvor tager fart i disse år. Når den tyske ordre er leveret, står flere europæiske bestillinger på spring.
EU vedtog i 2022 en strategi for udbygning af den europæiske offshore vindenergi, hvor målet er at nå en vindkapacitet til havs på 60 GW inden 2030 og svimlende 300 GW inden 2050.
Alt i alt fremragende nyt for Europas havne, der vil spille rollen som oplagring og byggeplads for de gigantiske komponenter.
I Aalborg er byggeiveren ganske tydelig. De gigantiske gule rørkonstruktioner tårner sig op over havnens område og kan med lethed ses fra direktørens kontor, selvom de står et par kilometer væk.
- Jeg stod på kajen, da de første blev skibet ud. Det ser vildt ud. Det er bindegalt, det der foregår, siger Kristian Thulesen Dahl med et smil.
Om det er en modreaktion på Trump, der har accelereret Port of Aalborgs europæiske fokus, eller om det under alle omstændigheder var gået sådan, er svært at sige.
Nu passer det bare meget godt sammen, fordi USA er blevet en mere usikker handelspartner. Og der er såmænd også energikunder nok at servicere i Europa, lyder det fra direktøren.
- Det er langt fra sikkert, at det amerikanske marked er det største næste år. Der foregår en massiv europæisk opbygning i denne tid, så selv hvis man som havn eller dansk virksomhed kun får en lille andel af opgaverne, bliver der masser at lave, siger Kristian Thulesen Dahl.
Støtter de lokale
Mange havne er allerede tjekket ind på den grønne dagsorden.
Esbjerg har allerede været med til at udskibe vindmølledele til 60 forskellige offshore-projekter, Rønne vil sidde tungt på udskibningen til Østersøen, mens Hirtshals øjner en god forretning i at sejle CO2 ud til nedpumpning i tomme oliefelter i undergrunden.
I Aalborg mærker man også tilstrømningen fra virksomheder, hvor mange har den grønne omstilling til fælles.
Fra Kristian Thulesens Dahls kontor kan man se CS Wind Offshore, der står bag de tonstunge TP'er. Skråt bagved holder virksomheden Blaest til, der belastningstester vindmøllevinger og -tårne, og så er der Sterke, der blandt andet laver gigantiske stålfundamenter til offshore-installationer.
Endelig er der Siemens Gamesa, der snart runder 2500 medarbejdere i Aalborg - knap 900 flere end for tre år siden.
Siemens breder sig også på andre måder. Senest har Port of Aalborg klargjort og afleveret 400.000 kvadratmeter oplagringsplads til virksomhedens store vindmøllevinger, der skal imødekomme travlheden den europæiske efterspørgsel. Arealet blev taget i brug i midten af marts, hvor de første møllevinger blev kørt på plads med særtransport.
Og fremtiden ligger netop i at satse på virksomhederne i området, lyder det fra direktøren, der otte måneder efter sin tiltrædelse droppede den ellers formulerede ambition om at tiltrække 10-15 virksomheder fra udlandet til havnen.
- Havne bør først og fremmest være til for lokalområdet og den omkringliggende region. Der kommer en lang række afledte effekter for hele området, når en virksomhed søger mod Aalborg både i form af arbejdspladser, indtægter, skattekroner og så videre. Det er godt for hele området, siger han.
- Men vi tager da telefonen, hvis udlandet ringer, tilføjer han.
Ruller løberen ud
Som havn har man faktisk pligt til at stille de rette rammer til rådighed for lokalområdets virksomheder, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han sammenligner havnens aktiviteter med et fodboldstadion, hvor man som havnevirksomhed skal sørge for klippet græs og gode parkeringsforhold, mens spillerne - altså virksomhederne - skal sørge for at få sejren hjem.
Som havn skal man slet og ret rulle den røde løber ud til virksomhederne, så de etablerer sig i Danmark - eller Europa hvis det ikke kan være anderledes - så vi kan holde på arbejdspladserne og det grønne eventyrs økonomiske gevinster.
- Vindsektoren er på så opadgående en kurve, at de kan etablere sig, hvor de vil. Alle vil have dem ind. Min opgave er at sørge for, at vi giver dem grund til at bosætte sig og blive her, siger han.
Vindsektoren er konstant under udvikling, ny teknologi afløser den næste, og det kræver store investeringer - selvom sektoren allerede er etableret.
Derfor begynder lande omkring os også at indføre statsstøtte i håbet om at lokke vindgiganterne med særlige favorable forhold.
- Vi kan se, at det får virksomheder til at være lidt afventende med investeringer i håb om, at der kommer nye støtteordninger, de kan få gavn af, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Det værste scenarie er, hvis vi i Danmark bare ser til og ikke selv gør noget i mellemtiden. Det er dobbelt op på uhensigtsmæssig adfærd, siger han.
Optimistisk direktør
Men alt i alt er han optimistisk som direktør, slår han fast.
Mulighederne vælter ind over kajkanten, og han er flere gange blevet blæst bagover af virksomhedernes opfindsomhed og iver efter at komme i gang.
Så meget iver, at det kan være svært at forstå, at det nogle gange kræver lidt offentlig sagsbehandling og klappen af med kommunen, der ejer havnen, forklarer han.
- Jeg er heldig at sidde i en position, hvor jeg kan se, at alt snakken om den grønne omstilling bliver til noget. Jeg kan se, at de skiber møllevinger afsted, jeg kan se når nye gule TP'er rejser sig. Det er fantastisk at være vidne til på så tæt hold, siger han.
- Jeg er meget optimistisk på alles vegne. Havnene, virksomhedernes, Europas. Der er virkelig mange mennesker, der kan deres kram, slutter han.