23948sdkhjf

Aarhus Kommune vil gøre hverdagen lettere for elbilister

I dag kender de fleste elbilister til irritationen ved at ankomme til en ladestander, der er optaget af en bil, som ikke benytter opladeren.

Men torsdag startede i Aarhus et pilotprojekt, der skal være med til at løse problemet.

Løsningen er, at sensorer i asfalten ved ladestandere sender live-data og i realtid give elbilister information om, hvilke ladepladser, der rent faktisk er ledige.

Projektet gennemføres af den aarhusianske tech-virksomhed Papp, ladeoperatøren Clever og Aarhus Kommune.

Selv om forsøget i første omgang foregår i Aarhus, er der ifølge Papp og Clever et stort potentiale i at bruge data fra sensorer til at forbedre lademulighederne for elbilister i hele landet.

- Med det nye pilotprojekt vil vi ikke kun kunne fortælle, hvornår de 100 ladepladser er ledige. Vi vil også kunne benytte datamængderne til at beregne sandsynligheden for, hvornår andre ladepladser er ledige.

Sådan forklarer Tan Minh Tran, der er medstifter og adm. direktør hos Papp, i en pressemeddelelse.

- Hvis vi lykkes med at udvikle den model i Aarhus, vil den formentlig kunne udbredes til resten af landet, idet vi forventer, at lademønstrene i de større byer vil være sammenlignelige,” siger Tan Minh Tran videre.

Hidtil har virksomheden fokuseret på at hjælpe bilister med at finde parkeringspladser og undgå p-afgifter, og det nye projekt er det første initiativ målrettet elbilister, som virksomheden er med til at drive.

Projektet

Cirka 100 sensorer bliver sat op ved offentlige ladestandere fra den 19. august og resten af august. Data fra forsøget vil blive indarbejdet i både Papps og Clevers apps på forsøgsbasis i løbet af 2021.
Ladestanderne, der indgår i forsøget, er spredt ud over hele Aarhus Kommune. Størstedelen af ladestanderne i forsøget stilles til rådighed af Clever, mens de resterende stammer fra andre ladeoperatører.

Grøn investeringspulje

Det nye pilotprojekt er støttet af Aarhus Kommunes grønne investeringspulje.

Puljen støtter projekter, der sikrer en mere grøn og bæredygtig kommunal drift. Samtidig skal puljen medvirke til realiseringen af Aarhus Kommunes mål om at være energi- og CO2-neutral i 2030.

- Der er brug for nye digitale løsninger, hvis vi i fællesskab skal løfte den grønne omstilling, og det er en bundet opgave for os alle sammen. Derfor er det glædeligt, at vi med den grønne investeringspulje og med Aarhus Kommune som testområde kan bakke op om udviklingen af en ny digital løsning, der på sigt vil gøre livet lettere for alle el-bilister, siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, i pressemeddelelsen.

Clever forventer inden udgangen af 2021 at kunne benytte data fra forsøget, så alle kan bruge virksomhedens app til at se, hvor der er ledige, offentlige ladestandere i Aarhus.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094