23948sdkhjf

Entreprenør fra Horsens og arkitekt fra Aarhus skal bygge boliger i Skanderborg

Skanderborg Andelsboligforening har valgt et hold bestående af entreprenør Torntoft & Mortensen, GPP Arkitekter, det rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen og landskabsarkitekt Birgitte Henningsen til en opgave med nedrivning og nyopførelse af i alt 15 almene boliger på Kastanievej i Skanderborg. Sweco Architects er andelsboligforenignens bygherrerådgiver.

Det oplyser GPP Arkitekter på sin hjemmeside.

Bebyggelsen udføres som en teglstensbygning med rødt ståltag, der - med GPP Arkitekters ord - arkitektonisk er indpasset i områdets karakter og historie. 

De sydvendte altaner og bygningens store vinduespartier, der går fra gulv til loft, indrammer boligernes udsigt over den gamle dyrehave i Skanderborg, samt byudviklingen mod Lillesø.

Bebyggelsen etableres som et altangangsbyggeri med kælder samt tre etager med boliger. Bygningen rummer både to- og treværelses lejligheder, så der er plads til både unge, ældre, enlige og små familier. Boligerne udføres med hensyn til tilgængelighed, fx med niveaufri adgang til alle boliger.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078