23948sdkhjf

Stor nordjysk installatør konkurs - flere købere i spil

Ejerne bag Thomsen & Fals i Aalborg har begæret installatørvirksomheden konkurs. Det skriver Nordjyske.dk, som har talt med stifter og direktør Morten Fals.

De 80 ansatte blev orienteret om situationen mandag og samtidig en mere positiv meddelelse. Ifølge direktøren er der flere potentielle købere, og der arbejdes på en løsning, hvor arbejdspladserne bevares. En løsning kan muligvis falde på plads allerede denne uge.

Morten Fals peger selv på nogle af hovedårsagerne til konkursen.

Installatørvirksomheden har udestående for 14 mio. kr., hvoraf over de 10 er hos én stor entreprenør.

- De penge kan vi ikke blive ved med at vente på. Vi vil sikkert vinde en kommende retssag, men vi er blevet oplyst, at det kan vare mellem et og to år. Det er helt hen i vejret, at systemet er sådan, at man så må lukke sin virksomhed, fordi det tager lang tid, siger Morten Fals til Nordjyske.

Han peger også på beslutninger truffet af ham selv og den øvrige ledelse om at tage store, langvarige entrepriser - så som den tabsgivende - frem for at være tro mod en strategi om at holde sig til flere mindre opgaver.

Thomsen & Fals A/S*
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttoresultat 41,4 45,2
Driftsresultat  0,9 1,0
Resultat før skat 0,6 0,6
Årets resultat 0,4 0,5
Balancesum 33,4 30,7
Egenkapital 6,9 6,5
Gns. antal ansatte 94 103
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
* Selskabet skiftede den 22. august 2021 navn fra Thomsen & Fals A/S til AFV 2E af 22.08.2021 A/S.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.272