23948sdkhjf

Regering vil sikre milliarder til flere ældre og børn ved lov

Den nuværende og kommende regeringer i Danmark skal bindes til ved lov at finde flere penge til det offentlige, når der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp.

Det foreslår finansminister Nicolai Wammen (S) i en forsinket udgave af den velfærdslov, som Socialdemokratiet gik til valg på. Lovforslaget forventes at blive sendt i høring en af de nærmeste dage.

Rent teknisk skal loven forpligte enhver regering til at lade det offentlige forbrug følge det, der hedder det demografiske træk.

Det demografiske træk er et udtryk for, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Eksempelvis på ældreområdet vil der de kommende år blive flere ældre.

De skal så enten være flere og flere ældre til at deles om den samme mængde penge på finansloven, eller der skal årligt bruges flere og flere penge på området, hvis der skal bruges lige mange penge per ældre år efter år.

Regeringen vil sikre det sidstnævnte ved at gøre det til lov, at enhver regering skal sikre det på finansloven.

Finansministeriet har udregnet, at det indtil 2025 hvert år vil kræve en stigning på mellem 2,75 og 3 milliarder kroner hvert år, hvis udgifterne skal afspejle ændringerne i befolkningssammensætningen.

- Det er vigtigt, at vi får lavet en lov, der holder hånden under velfærden, uanset om der sidder en rød eller blå regering, siger Nicolai Wammen, der ikke mener, at loven vil fritage politikerne fra at foretage politiske valg og prioriteringer.

- Der er masser af prioriteringsmuligheder inden for velfærdsområderne. Det, som vi lægger op til, er at lave en samlet ramme. Det betyder ikke, at man ikke ude lokalt kan prioritere. Det skal man også.

- Det, at vi lægger en bund under velfærdssamfundet, betyder ikke, at man ikke hele tiden skal se på, hvordan man gør tingene klogere og mere effektivt.

En velfærdslov vil være en lov ligesom alle andre, der kan vedtages og fjernes af det til en hver tid siddende flertal i Folketinget.

Dermed kan et eventuelt kommende borgerligt flertal fjerne loven, lige så hurtigt som et flertal kan vedtage den, hvis den ønsker det.

Selv hvis de borgerlige partier skulle være imod en velfærdslov, mener Nicolai Wammen stadig, at den vil have værdi.

- Det vil være en lov, som en eventuel anden regering, så aktivt skal fjerne igen og så forklare danskerne, hvorfor pengene ikke skal følge med, når der kommer flere børn og ældre, siger han.

Målt i forhold til hvor mange penge, der bruges i dag, er det sundhedsvæsnet, der vil stå til den største vækst i kraft af loven.

Her vurderes udgifterne at stige med mellem 1,75 og 2 milliarder kroner hvert år frem til 2025, hvis de skal følge ændringerne i befolkningen.

Regeringen foreslår, at der i loven laves en klausul med undtagelser. Ved "exceptionelle omstændigheder" såsom en økonomisk krise eller en pandemi, må loven tilsidesættes.

Kilde: /ritzau/

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078