23948sdkhjf

NCC afleverer det økonomisk største byggeri i Ikast-Brande Kommune

En nybygget skole med plads til 650 elever som også er et kulturhus med mange funktioner for borgerne i Brande. Navnet på det i alt 10.400 kvm store byggeri Artium, og totalentreprenøren NCC har nu afleveret herligheden til Ikast-Brande Kommune, melder entreprenørfirmaet i en pressemeddelelse. 

Ud over skole er der blandt andet hovedbibliotek, borgerservice, lokal politistation, tandpleje, sundhedspleje og SFO og musikskole. Ligesom lokalhistorisk arkiv ikke må glemmes. 

I skole-delen er der indskoling, mellemtrin og udskoling, og den er indrettet med klasselokaler og læringsrum, der tager individuelle hensyn til kreativ leg, fordybelse og til børn med særlige behov. 

– Vi har stor erfaring med at bygge skoler, men netop denne skole er noget ud over det sædvanlige med hele kulturhusdelen også, siger senior projektchef i NCC, Klaus Egeskov Nielsen, i pressemeddelelsen. 

Da NCC vandt opgaven tilbage i april 2019 var der tale om det økonomisk største byggeri i Ikast-Brande Kommunes historie. Skoleprojektets budget er cirka 158 mio. kr. 

Byggeriet er beklædt med tegl i stueplan og træ på 1. og 2. etage. Samtidig har skolen grønne tage og taghaver med mulighed for opsamling af regnvand. Sundt indeklima bliver skabt med lyse lokaler med ventilation og god akustik, ligesom energiforbruget bliver dækket af fjernvarme og solceller. 

Byggeriet er skabt i samarbejde med GPP Arkitekter, Nerd Architects, Sloth Møller rådgivning og ByMunch by- og landskabsdesign. 

Artium blev afleveret tidligere på sommeren, så der har været tid til at indrette skolen før skolestart. Siden er der blevet arbejdet på udearealerne. 

 

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063