23948sdkhjf

Afgående direktør: Det er tid for Gate 21 at finde en ny kaptajn

- Det er med tungt hjerte, at jeg i slutningen af september slipper vores stærke grønne partnerorganisation. Men det er tid for mig – og det er tid for Gate 21 til at finde en ny kaptajn.

Sådan lyder det fra Poul Erik Lauridsen, der efter 10 år har valgt at takke af som direktør i Gate 21, der sammen med kommuner, regioner, virksomheder og forskningen tester og udvikler konkrete løsninger til et bæredygtigt Danmark.

- Vi har i Gate 21 skabt mere end 100 klimaprojekter sammen med partnerne, og vi er med til at rulle den grønne omstilling op i fart i et tæt samarbejde mellem kommuner, regioner, virksomheder og videninstitutioner. Sammen med partnerne har vi formuleret nye og ambitiøse klimamål hos kommuner og regioner og gennem etablering af partnerskaber, Living Labs og konkrete projekter, har vi søgt efter nye veje til at indfri de grønne ambitioner. Jeg har været heldig at få lov at arbejde med jer – en stærk partnerkreds, en engageret og opbakkende bestyrelse og en masse vidunderlige kollegaer. Tak for det!, siger Poul Erik Lauridsen.

Poul Erik Lauridsen bliver i Gate 21 frem til 1. oktober, hvor han tiltræder som direktør i den nyoprettede danske Klimaskovfond, der skal engagere virksomheder, kommuner, lodsejere og borgere i fælles danske klimaprojekter med fokus på etablering af skov og udtagning af lavbundsjorde i Danmark.

Mangler en ny kaptajn

Med Poul Erik Lauridsens farvel bliver der således en tom direktør-stol, der skal udfyldes pr. 1. oktober 2021. 

- De kommende år bliver helt afgørende for at omsætte kommuner og regioners klimamål til konkret handling, og vi har fra 1. oktober 2021 brug for en ny, dedikeret, visionær, målrettet ildsjælsdirektør, der kan tage partnerskabet og den grønne omstilling endnu længere,’ siger Steen Christiansen, formand i Gate 21.

Der er endnu ikke fundet en afløser for Poul Erik Lauridsen.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078