23948sdkhjf

ABB lancerer containerbaseret batterilagring til mange skibstyper

Med øget efterspørgsel efter lav- og nul-emmisionskibe, har ABB udviklet en komplet, containerbaseret batterilagringsløsning for installation af bæredygtig, maritim energilagring i stor skala. Løsningen er installeret i en 20 fods ISO-container og klar til integration med fartøjets powersystem.

Det skriver ABB i en pressemeddelelse. 

Løsningen forenkler eftermontering af energilagring med batterier, omformere, transformere, styring, køling og tillægsudstyr som er formonteret så det er enkelt at anvende "plug and play".

- Brændstofbesparelse, lavere udslip og øget sikkerhed under drift og vedligehold driver efterspørgslen efter energilagringssystemer til nybyggede skibe, hvilket ABB har stor erfaring med. Med vores containerbaserede batterilagringsløsning kan vi tilbyde de samme fordele til ejere af eksisterende skibe med en one-stop eftermonteringsløsning siger Jyri Jusslin, servicechef for ABBs marinevirksomhed.

Høj energitæthed

Løsningen er velegnet til installation på mange forskellige skibstyper. For eksempel vil offshore forsyningsskibe drage speciel fordel af en sådan løsning eftersom pladsen til elektriske systemer om bord er begrænset. Fleksibel og omkostningsbesparende energilagringssystemteknologi vil også være relevant for containerskibe, færger, boreskibe og andre fartøjstyper.

- Vores containerbaserede energilagringsløsning øger muligheden for integration på tværs af flere fartøjstyper og byder på en løsning med komplet betjening fra ydersiden for øget sikkerhed. Tilgængeligheden af en sådan løsning kan være den ekstra fordel, der er nødvendig for, at redere vurderer det relevant at bruge batterier til at øge effektiviteten og bæredygtighed, fortæller Jyri Jusslin.

Løsningen giver en af de højeste energitætheder på markedet i en 20 fods container, og tilbyder en standardiseret installation, hvilket giver lavere omkostninger og hurtigere levering.

Færdige tekniske løsninger er klar til opkobling og sikrer powersystemet ombord en betydelig ekstra kapacitet. Det forhåndsmonterede og fabrikstestede udstyr og kablingen gør løsningen enkel at integrere med fartøjets tekniske systemer. Det understøttes også af ABB Ability Marine Remote Diagnostics System, som tilbyder løbende remote overvågning og fejlfinding om bord.  

Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078