23948sdkhjf

Pandora satser på vækst og investerer i produktion

Smykkegiganten Pandora har på Fondsbørsen meldt nyheden om deres seneste strategi.

Før og fremmest vil selskabet vækste yderligere de kommende år, så de i 2023 har en omsætning på 24.8-26.2 milliarder kr.

Det vil indebære en årlig omsætningsvækst på 6-8 procent.

For at nå dertil har de lanceret deres nye Phoenix-strategi. Den indebærer blandt andet et stort sats på deres kernemarkeder i Kina og USA

- Pandora rige muligheder i at vækste i kernemarkederne. Ambitionen på lang sigt er at fordoble omsætningen i USA og tredoble omsætningen i Kina fra 2019-tallene, lyder det i Fondsbørs-meddelelsen.

Det skal blandt andet ske ved at implementere flere omnichannel-features og lancere et nyt butikskoncept.

Dertil vil Pandora også satse stort på at udbygge deres produktion. Mere præcist skal produktionskapaciteten udvides med 60 procent svarende til 80 millioner enkelte smykker om året. Det skal ske ved at bygge en ny fabrik med kapacitet til 60 millioner smykker i Vietnam, mens de resterende 20 millioner skal lægges ovenpå de eksisterende faciliteteter i Thailand.

Samlet set vil det indebære en investering på 1 milliard kroner.

- Vi er glade for at bekræfte, at Pandora er tilbage på vækst-sporet. Vi har store uudnyttede muligheder i vores kerneforretninger, og de vil drive en langvarig bæredygtig og profitabel vækst. Vores mål er at blive det største og mest eftertragtede brand i markedet for smykker der er til at betale. Og vi har et stærkt fundament for at nå det mål, siger CEO Alexander Lacik i Fondsbørs-meddelelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109