23948sdkhjf

Kan sortering af plast nå helt nye højder? Kæmpe projekt på dansk jord

Et stort europæisk projekt og en banebrydende sorteringsteknologi er landet i Danmark, og med dansk afsæt skal sorteringen nu testes på dansk jord - ikke mindst for at generere viden om den europæiske plastsortering. Projektet hedder HolyGrail og er nu gået ind i sin anden fase.

HolyGrail 2.0 foregår på Amager Ressourcecenter (ARC) i København, hvor setuppet de seneste måneder er rigget til.

For at koge projektet ned til en maggiterning, handler det om aflæsning af digitale vandmærker på emballage. Kan man sortere bedre og mere effektivt ved at afmærke emballage og dermed fragmentere plasttyperne i de relevante polymerer?

Konceptet går ud på at lade bæreren af materialeinformationen bestemme, hvor emballagen skal ende i affaldsstrukturen. Det gælder naturligvis ikke kun plastemballage, men også blandt andet på karton, glas og aluminium.

ARC, MLDK Mærkevareleverandørerne, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Dansk Retursystem er nogle af hovedsamarbejdspartnerne på projektet, der også tæller de helt store spillere på emballagemarkedet og i detailhandlen, for eksempel Schulstad, Coop, Arla, Danone og Nestlé.

Ser frem til mere viden

Hos Dansk Retursystem ser man frem til at få mere viden om brugen af vandmærke. En del af testen for non profit-organisationen bliver at afdække om pantflasker og -dåser kan aflæses korrekt sammen husholdningsaffald. Til november falder svaret, når anlægget har stået sin prøve i København. 

Om Dansk Retursystems deltagelse siger markedsdirektør Marlene Fris:
- Hvert år går pantflasker og -dåser til en værdi af 125 millioner kroner tabt. Det svarer til otte procent af al returemballage i Danmark. Overordnet set er vi gået med i projektet, fordi vi hos Dansk Retursystem vil lokalisere de otte procent returemballage, der aldrig kommer retur til os og dermed aldrig bliver en del af pantloopet. Vi ved, at ca. 40 procent af de otte procent ender i husholdningsaffaldet. Kan vi finde det tabte og få emballagen ind i returloopet, så den kan genanvendes, er vi kommet lang vej, siger Marlene Fris.

Vandmærket er et mærke, der er usynligt for øjet, og aflæses digitalt. Det kan være morgendagens pantmærke, hvis man spørger Marlene Fris.
- Jeg tør ikke sige på stående fod, hvor megen genanvendeligt emballage, vi kan fange i husholdningsaffaldet, men der er gode perspektiver. Nu må vi se, hvad testen i Danmark viser, men jeg vil ikke afvise, at vi er ved at teste fremtidens pantmærke. Vi er dog fuldstændig afhængige af, at producenterne tager vandmærket til sig. Derfor glæder det mig også rigtig meget, at der hele tiden kommer nye producenter og samarbejdspartnere på projektet, og at alle ”de store” gerne vil lege med, siger Marlene Fris.

Testen afsluttes i Danmark i november. Hvad skal der ske derefter?
- Der bliver gennemført en ”semiindustriel” test over en periode på tre måneder i Danmark, før den færdigtestede løsning i 2022 tænkes demonstreret på fuldskala-sorteringsanlæg i Tyskland og Frankrig. Viser løsningen sig at være farbar, kræver det, at vi har opbakning fra detailhandlen, fra producenter og fra forbrugerne for at implementere en permanent løsning, siger Marlene Fris.

En række af de deltagende virksomheder i projektet har implementeret digitale vandmærker på udvalgte produkter. Disse produkter bliver en del af testen på ARC.
Projektet kan måske også bidrage positivt til producentansvaret for emballager, der indføres i Danmark fra 2025.