23948sdkhjf

Danskflaget flåde sejler fra resten af EU

Skibe på dansk flag er vokset med 8,6 pct. fra 2016-2020. Det er væsentlig over EU-gennemsnittet, som ligger på 2,4 pct

Dannebrog er blandt de hurtigst voksende flag de senere år, når man sammenligner med de fleste andre flagstater i EU og gennemsnitsvæksten for hele den EU-flagede flåde.

Det skriver Danske Rederier i dag på deres nyhedssite.

I en ny opgørelse fra EU’s søfartsorganisation EMSA (European Maritime Safety Agency) er bruttotonnagen under dansk flag vokset 8,6 pct. fra 2016-2020. Ser man på medlemslandene samlet i EU, er bruttotonnagen gået frem med 2,4 pct.

- Det er en rolig og sikker fremgang, vi ser under dansk flag. Det viser med al tydelighed, at det danske flag er et konkurrencedygtigt kvalitetsstempel, og at mange års bred politisk opbakning til ambitionen om at styrke Danmark som søfartsnation bærer frugt, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

En vægtig stemme

Kun Portugal og den franske ø, Reunion er gået mere frem end dansk flag ift. udgangspunktet i 2016, men de kommer fra et lavere udgangspunkt med en betydeligt mindre handelsflåde end Danmark.


 Det er vigtigt for Danmark at have et stærkt flag, når vi taler søfart. Det giver os en vigtigere stemme internationalt og styrker vores mandat i de vigtige klimaforhandlinger, der kommer til at definere branchen de kommende år, siger Anne H. Steffensen.

Den globale udvikling i bruttotonnagen har været en vækst på 3,5 pct. i perioden.  
EU's største flagstat, Malta er i perioden vokset 5,9 pct., mens den næststørste flagstat i EU, Grækenland er gået tilbage med 0,6 pct.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109